Master Class: "Hvad skulle det være?" – "En virksomhed, tak!"

| Medlemsnyhed | Indrykket af Væksthus Syddanmark

Drømmer du om at få foden under eget bord og købe en eksisterende virksomhed? Eller har du allerede virksomhed, og vil opkøbe en anden virksomhed? Så brug chancen og bliv klædt på til succes som selvstændig.

Det helt rigtige match
Køb af den helt rigtige virksomhed vil øge din chance for økonomisk succes, men det kræver forberedelse og tager tid. Det indebærer, at du kender købsmuligheder, udfordringer og ikke mindst er det afgørende at virksomheden matcher dine kriterier og kompetencer. Du får brug
for at afsøge markedet, opstille købskriterier, afdække informationskilder, skaffe finansiering og gøre dig selv attraktiv som køber.

De første afgørende skridt
I en værdiskabende Master Class bliver du grundigt forberedt og får konkret viden og værktøjer til at få igangsat det rigtige virksomhedsopkøb. Undervisningen afdækker de vigtigste elementer hertil, og har fokus på handlinger, planer og initiativer, som forbereder dig til et fremtidigt køb og overtagelse af virksomhed. Du bliver knivskarp på din egen profil, gøres ’købsklar’, og får styrket din økonomiske formåen. Samtidig opnår du viden om hvordan du skaber vækst i virksomheden efter overtagelse.

Netværk og viden skaber succes
Der er mange spørgsmål, du bør stille og afklare inden et virksomhedsopkøb kan gennemføres. Med Master Class bliver du del af et eksklusivt netværk af eksperter fra banker, virksomhedsmæglere, advokat- og revisionskontorer, Vækstfonden, Væksthus Syddanmark m.fl.. De udgør tilsammen det afgørende rådgivningsteam for at sikre din succes! Når du er blevet klædt ordentligt på, vil der være mulighed for at afprøve din nye viden, gennem en fortrolig networking-session med potentielle fremtidige sælgere.

Læs mere og tilmeld dig Master Class her


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Væksthus Syddanmark

Forskerparken 10C
5230 Odense M
Danmark
Væksthus Syddanmark

Send til en kollega

0.11