Hartmanns tager del i kampagnen Verdens Bedste Nyheder

| Medlemsnyhed | Indrykket af Hartmanns A/S

Igen i år tager Hartmanns del i oplysningskampagnen Verdens Bedste Nyheder. Som en socialt ansvarlig virksomhed vil konsulenthuset gerne bidrage til at sprede de gode nyheder om fremskridtene i udviklingslandene.

Epinion undersøgte i 2013 danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand. Og her gættede kun 1 % af danskerne rigtigt på følgende spørgsmål: Hvor mange af børnene i udviklingslandene kommer i skole? Det rigtige svar er ca. 90 %! Hele 22 % af danskerne troede, at kun 30 % kom i skole – og derfor sætter Verdens Bedste Nyheder fokus på netop det spørgsmål i år med overskriften “Ni ud af ti børn i u-lande starter nu i skole”.

NI UD AF TI BØRN I U-LANDE STARTER NU I SKOLE
I dag starter 90 procent af børn i udviklingslande i 1. klasse. Verdens lande lovede i 2000 hinanden, at alle børn skal have mulighed for at gå i skole. Siden er antallet af børn, der ikke kommer i skole, næsten halveret, og lige mange piger og drenge sætter sig nu på skolebænken. Det er vigtige fremskridt, fordi uddannelse baner vejen ud af fattigdom. Men de sidste 10 procent skal også med, så kampen fortsætter.

Læs mere om Verdens Bedste Nyheder HER

SVÆRT VED AT TRO PÅ VERDENS BEDSTE NYHEDER?
Tag quizzen og se, om du kender fakta.

"Verdens Bedste Nyheder er et initiativ, man kun kan støtte op om. Vi vil gerne være med til at udfolde det vigtige budskab om den forskel, Danida og FN gør i menneskers liv i udviklingslandene.", udtaler Anne-Mette Ravn, Adm. direktør i Hartmanns.


Medlemsnyhed

Indrykket af
Hartmanns A/S

Lautrupvang 4A
2750 Ballerup
Danmark
Hartmanns A/S

Send til en kollega

0.099