23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Den indvendige dørs renæssance som arkitekturelement.

På markedet for indvendige døre er det klassiske snedkerhåndværk blevet fortrængt af industriens masseproduktion.

Resultatet er et tab af udtryksmuligheder for arkitekten, som ofte tvinges til enten helt at udelade indvendige døre eller gemme dem væk i nicher, hvor de ikke bemærkes.
”Vi ender med en fattigere bygningskultur, hvis udviklingen fortsætter,” lyder advarslen fra VAHLE, som specialfremstiller indvendige døre til historisk og nutidig arkitektur.

I dag er det common sense på landets tegnestuer, at hvis et byggeri skal være flot og indbydende, så skal brugen af indvendige døre som udtrykselementer minimeres – enten ved at dørene gemmes væk i nicher eller via åbne planløsninger, hvor de helt udelades.

Årsagen er først og fremmest, at markedet for indvendige døre domineres af industrielt masseproducerede døre, som efterlader arkitekten med yderst begrænsede muligheder for at arbejde selvstændigt med dørudtrykket. Det forklarer arkitekt maa Erik Bach Søgaard, der er arkitektrådgiver hos VAHLE, som specialfremstiller indvendige døre til historisk og nutidig arkitektur.

Beverly Hills-døre dominerer
- Udviklingen er kommet dertil, at man på arkitektskolerne i dag som noget af det første lærer den såkaldte ’Beverly Hills’-regel, dvs. at en dør er 90x210, som fabriksstandarden dikterer. Man har måske tendens til at glemme at bruge den indvendige dør som et arkitektonisk element. Han fortsætter:
- Kigger vi blot 50 år tilbage, så havde døren en helt anden fremtrædende plads. Eksempelvis Arne Jacobsen gjorde en dyd ud af at tænke døren som en integreret del af rummets inventar ved hjælp af specialdesignede trædøre, paneler og belysning. Hvis den nuværende udvikling får lov at fortsætte, risikerer vi at tabe denne vigtige arv på gulvet, så vi ender med en fattigere bygningskultur.

Går imod strømmen
Som en af de eneste dørleverandører herhjemme har VAHLE derfor valgt at gå imod strømmen ved at satse på det klassiske snedkerhåndværk og kvalitetsmaterialer såsom massivt, knastrent egetræ. Alle VAHLE døre fremstilles i hånden og skræddersys til at møde arkitektens ønsker om bl.a. udformning, mål, materialer og funktioner. Og det er noget, som giver mening ude på tegnestuerne:

- Ligeså snart arkitekterne bliver klar over den frihed, som de faktisk har til at designe dørene, som de vil, så åbner der sig en helt ny verden af muligheder for at anvende i det mindste nogle af de indvendige døre som elementer i det arkitektoniske udtryk. Det oplever vi ofte, når vi rådgiver på projekter, fortæller salgschef Bo Vejen fra VAHLE.

Glatte døre i højeste håndværkskvalitet
Blandt de nyere byggerier, som VAHLE således har leveret specialfremstillede indvendige døre til, er Tietgenkollegiet i København, hvor Lundgaard & Tranberg ønskede, at dørene skulle beklædes med den samme krydsfinér som væggene, så dørene blev en integreret del af rummenes kunstneriske udsmykning.

- Vi oplever en stigende efterspørgsel på glatte døre, der egner sig til nutidig arkitektur, hvor man ønsker at tilføje et element af naturlighed og ærlighed i form af rigtige trædøre. Det kan vi så levere i overhøjder og med de brand- og lydkrav, der stilles i det givne projekt, afslutter VAHLEs direktør Ole Mølby, der lige nu opruster virksomheden med et øget fokus på arkitektrådgivning og projekteringsvenlighed.

Vahle A/S
Fabriksvej 5
8544 Mørke
Syddjurs Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34587051
P nummer: 1017708593

Send til en kollega

0.047