23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Energiforbruget daler i ROCKWOOL koncernen

Energiforbruget falder med over 85 procent i ROCKWOOL koncernens hovedsæde, der har gennemgået en omfattende renovering. Det er langt under det oprindelige mål, og viser potentialet i energirenovering.

Stenuldsproducenten ROCKWOOL International A/S valgte sidste år at energirenovere egen kontorbygning lidt uden for København, hvilket har resultateret i, at energitabet er reduceret med over 85 procent. Det viser med stor overbevisning, at der er potentiale i energirenovering.

- Vi har mindsket energitabet med over 85 procent. Vi er nu efter otte måneders brug 40 procent under det, der egentlig var målet, så man må sige, at vi er godt tilfredse, siger Arne Damsgaard Olsen, facility manager i ROCKWOOL International A/S og projektleder på byggeriet, der blev færdigt sidste forår.

I Danmark står bygninger, heriblandt boliger, erhvervsejendommme og parcelhuse for 40 procent af landets samlede energiforbrug. Det har fået regeringen til at fastsætte et mål om, at energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse skal reduceres med 35 procent frem mod 2050.

- Med tanke på, at der først engang i 70´erne kom visse minimumskrav gældende for varmetab, ligger der naturligvis et stort potentiale i den eksisterende bygningsmasse. I byggebranchen venter vi stadig på at det helt store opsving inden de gennemgribende renoveringer bliver igangsat. Men med de lånebetingelser og renter der er i dag, kan det være svært at se, hvad det er man venter på, forklarer Michael Nielsen, udviklingschef i Cowi inden for bæredygtige og grønne byggerier.

Energiklasse 2015
Hovedsædet i Hedehusene er fra 1979, og har efter renoveringen bevæget sig fra energiklasse F til lavenergiklasse 2015. Det store spring op ad energiskalaen er vigtigt for miljøet, men også for ROCKWOOL koncernen selv, der har testet produkter fra eget sortimentet.

- Vi er en koncern, der leverer energieffektive løsninger, så vi er selvfølgelig glade for at vise, at energirenovering rent faktisk betaler sig på flere fronter. Samtidig har vi nu afprøvet en række af vores egne løsninger og produkter, og endnu engang er vi blevet bekræftet i, at de er effektive på energifronten, lyder det fra projektlederen.

I de seneste år er der på den grønne front sket meget i byggebranchen, og netop energieffektive produkter er kommet mere i fokus hos både virksomheder og forbrugere.

- Der er sket en positiv udvikling inden for grønt byggeri i takt med de skærpede krav i bygningsreglementet som blev introduceret i 2006. Udover at det har betydet nye spændende udfordringer for rådgiverne, har det også genereret en positiv udvikling inden for byggevareindustrien gennem kravet til energieffektive produkter, forklarer Michael Nielsen.

Økonomisk positivt
Til renoveringen af kontorbygningen i Hedehusene blev nybyggeri hurtigt fravalgt. Det ville have for store miljømæssige konsekvenser at rive de eksisterende betonkonstruktioner i gulv, kælder og fundament ned. Men også økonomisk fungerede renovering som den bedste løsning.

- Den gamle bygning var ikke tidssvarende, hverken på arbejdspladserne, indeklimaet eller energiforbruget. Vi valgte at renovere, da det var 30 millioner kroner billigere end at bygge nyt, forklarer Arne Damsgaard Olsen, og henviser til den høje energibesparelse koncernen har opnået.

ROCKWOOL Danmark A/S
Hovedgaden 501
2640 Hedehusene
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK42391719
P nummer: 1003070002

Send til en kollega

0.047