23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Toscana er den nye bølge til danske tage

Den klassiske bølgeplade har længe været en af de mest foretrukne former for tagbeklædning i Danmark, men nu præsenterer Cembrit en nyfortolkning af den velkendte tagprofil.

Parcelhuse, industribygninger og landejendomme. Uanset hvor man kigger hen i det danske byggelandskab, er bølgepladen ikke til at komme udenom. Den populære tagplade har i mange år rimet på dansk byggestil, men med en nyfortolkning af de klassiske bølger har Cembrit, der er mangeårig leverandør af bølgeplader, skabt tagprofilen Cembrit Toscana som et spændende og moderne alternativ til mange forskellige typer tagbeklædning:

- Cembrit Toscana er med en kombination af bølger og plane flader et flot og moderne alternativ til den traditionelle bølgeplade. Det er et tagprofil, som sikrer et stilrent tag, samtidig med det skiller sig ud fra typiske tagløsninger. Det gør, at den også er med til at imødekomme den stigende efterspørgsel på unikke løsninger i byggeriet, fortæller Mogens Fisker, adm. direktør i Cembrit.

Skaber en moderne helhed
På gården Vadsholt ved Ulsted i Nordjylland har Anders Bundgaard valgt at beklæde taget på sin gård med Cembrit Toscana. Taget blev skiftet ud i forbindelse med en renovering af de gamle bygninger, hvor der samtidig blev foretaget en ombygning med en ny port gennem gårdens lade samt en ny sidebygning. Det var blandt andet ønsket om at give bygningen et samlet, moderne udtryk, der gjorde, at valget faldt på Cembrit Toscana som tagbeklædning til den 1.400 m2 store gårdbygning:

- Vi renoverede bygningerne med henblik på at give gården et løft med et mere nutidigt udtryk, og det skulle også afspejle sig i taget. Vi gik derfor efter et moderne tag, der passede til bygningens stil, og som samtidig kunne samle gårdens forskellige bygninger til en helhed, forklarer Anders Bundgaard.

Også den æstetiske funktion spillede en afgørende rolle i valget af det nye tag, og det var blandt andet vigtigt, at tagløsningen både var pæn og kunne skabe variation i forhold til hovedbygningen, som er beklædt med glaseret tegl:

- Jeg går meget op i, at tingene ser pæne ud, og det gør Toscana-taget i den grad. Jeg ved, at det er et tag, som jeg har lyst til at kigge på de næste mange år, og samtidig er dets form og struktur med til at skabe en variation i forhold til hovedhuset, og det, synes jeg, klæder det samlede udtryk rigtig godt, siger Anders Bundgaard.

Gården Vadsholt er beklædt med Cembrit Toscana i farven sort. Pladen fås også i de klassiske farver zinkgrå, rødbrun og teglrød.

Ligeså stærk som den gamle
Selvom den klassiske bølgeplade er blevet nyfortolket, får man med den nye Toscana-plade stadig de mange fordele, der karakteriserer de kendte bølgeplader. Det inkluderer blandt andet minimalt vedligehold og exceptionel modstandsdygtighed i det danske vejr:

- Rent styrkemæssigt har den nye Toscana-plade samme unikke styrke og hårdførhed overfor ydre påvirkninger, eksempelvis fugt og snavs, som den klassiske bølgeplade. Det er også med til at gøre Cembrit Toscana velegnet til landsbrugsbyggeri som på Vadsholt, slutter Mogens Fisker.

I den kommende tid vil Cembrit sætte maksimalt fokus på Toscana-pladen som et nyt og moderne supplement til de klassiske bølgeplader.

Swisspearl Danmark A/S
Gasværksvej 24, 1. sal
9000 Aalborg
9000 Aalborg
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK58711713
P nummer: 1002086335

Send til en kollega

0.047