23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Vinduer med integrerede sikringsløsninger reducerer indbrudsrisikoen markant

Selv om internationale erfaringer viser, at højere sikringskrav til døre og vinduer kan halvere antallet af indbrud, stilles der herhjemme endnu ingen krav til indbrudstest af vinduer.

Derfor fremstiller Velfac vinduer efter engelsk 'Secured By Design'-standard, der garanterer indbrudssikre vinduer uden behov for ekstra sikringsudstyr.

Danske hjem er blandt de dårligst sikrede i Europa, og Danmark indtog med 43.000 indbrud i 2012 ifølge tal fra Eurostat en andenplads på den europæiske indbrudsrangliste – kun overgået af Grækenland. Erfaringer fra Holland viser imidlertid, at skrappere krav til indbrudssikring af vinduer og døre i nybyggeri kan halvere antallet af indbrud, oplyser Det Kriminalpræventive Råd.

Indbrudssikring efter engelsk standard
Alligevel stilles der i Danmark endnu ingen krav til indbrudstest af vinduer, ligesom der heller ikke findes danske standarder for sikkerhedstestning af vinduesløsninger. Ønsker man derfor som vinduesproducent at bidrage til større tryghed i danske hjem ved hjælp af indbrudssikre vinduer, må man kigge til udlandet efter inspiration:

- Vi har i en årrække testet og fået sikkerhedsgodkendt vores vinduer efter de strenge ’Secured By Design’-standarder, der er udviklet af The Association of Chief Police Officers i England, og vinduerne kontrolleres løbende af uafhængige institutter både herhjemme og i udlandet, forklarer Technical Advisor Rikke Petrea Bandholm fra Velfac.

Hun fortsætter:
- 'Secured By Design'-certificeringen giver garanti for, at vinduerne ikke kan åbnes eller aflistes med f.eks. en skruetrækker eller et koben. De bliver derfor et langt mindre attraktivt mål for indbrudstyve, fordi alternativet er at smadre ruderne og dermed tiltrække uønsket opmærksomhed.

Standardudstyr honorerer høje sikringskrav
Blandt de sikringsløsninger, der som standard følger med vinduer fra Velfac, er f.eks. paskvillukninger med 3 lukkepunkter i serierne Velfac Ribo og Velfac Classic samt indvendige glaslister i Velfac 200-serien.

Paskvillukningerne gør, sammen med de sikkerhedslimede ruder, sikkerhedsslutblik og forstærkede hængsler med baglukke, at Velfac Ribo og Velfac Classic er meget vanskelige at bryde op, mens de indvendige glaslister i Velfac 200 forhindrer, at ruden kan fjernes udefra.

Intet behov for ekstra sikringsudstyr
Derudover er alle vinduesserier fra Velfac forsynet med forstærkede beslag, der er udviklet og fremstilles af Velfac selv til hver enkelt vinduesserie. Dette bidrager ifølge Rikke Petrea Bandholm til at skabe optimale betingelser for at forene behovet for sikring med hensynet til design.

- De forskellige sikringsløsninger er alle fuldt ud integrerede i den enkelte vinduesseries design. Det betyder, at man ikke behøver at montere ekstra sikringsudstyr for at være forsvarligt dækket ind, og dermed undgår man også at skulle gå på kompromis med det visuelle udtryk, fortæller hun.

VELFAC
Bygholm Søpark 23
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21147583

Send til en kollega

0.08