23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Diskret mikroventilation skaber flotte rammer om undervisningen

Undervisningslokaler skal ventileres med varmegenvinding, lyder kravet i BR10.

Dét kan imidlertid give rådgiverne grå hår i hovedet, for ofte bliver mekaniske ventilationsanlæg klodsede i kraft af omfattende rørsystemer. Men til Brenderup Højskoles musiklokale valgte rådgiveren det rørløse MicroVent-anlæg fra InVentilate, og det har vist sig at være en overlegen løsning vurderet ikke mindst på æstetikken.

Brenderup Højskole på Fyn udvidede i foråret 2013 faciliteterne med et nyt musikhus i højskolens have med musiklokale og lydstudie til de studerende. Som undervisningslokale skulle musiklokalet ventileres med varmegenvinding ifølge BR10-krav, og med glasfacade fra gulv til loft var det samtidig nødvendigt med en ventilationsløsning, som diskret kunne indbygges uden at skæmme lokalet. Derfor valgte rådgiveren det rørløse mikroventilationsanlæg MicroVent fra Ikast-virksomheden InVentilate.

Udfordringer med rørsystemer
- Kravet om varmegenvinding betød, at vi ikke kunne benytte os af naturlig ventilation i rummet. Derfor måtte vi installere et mekanisk anlæg. Imidlertid kan mekaniske anlæg hurtigt blive meget omfattende i kraft af lange rørsystemer og bøjninger, som kræver stor blæserkapacitet, forklarer rådgivende ingeniør Hans Astrup Nielsen, som var Brenderup Højskoles rådgiver på byggesagen.

- Der er bl.a. risiko for, at der opstår lydspredningsproblemer og problemer i forhold til brandspredning. Derudover siger erfaringen, at de store rørsystemer kan forårsage udfordringer med isolering og kondensvand, når rørene f.eks. føres gennem kolde tagrum, fortsætter han.

Et genialt og enkelt system
Hans Astrup Nielsen påpeger, at MicroVent-anlægget, netop fordi det er rørløst, giver en række fordele i forhold til de rørbaserede ventilationssystemer: Ikke alene er MicroVent væsentligt lettere at få passet ind i rummet og montere, men det giver også et lavere energiforbrug.

- MicroVent-anlægget er genialt, fordi det fungerer uden de store rørsystemer. De små enheder indbygges i ydervæggen og arbejder sammen parvis om at sikre tilstrækkelig luftudskiftning og varmegenvinding. Enhederne kan placeres umiddelbart over et vinduesparti, og derefter indstilles de nemt til at udskifte lokaleluften med frisk luft direkte udefra efter behov. Dét at systemet på alle måder er så enkelt at arbejde med, er meget tiltalende, understreger han.

Meget positive erfaringer
Ventilationssystemet i Brenderup Højskoles musiklokale består af 8 par MicroVent-enheder, som er placeret umiddelbart under loftet over de 8 vinduer, som inddeler musiklokalets glasfacade. De er udstyret med et intelligent styringssystem, som f.eks. kan indstilles til at regulere lokalets CO2-niveau efter antallet af mennesker, som bruger det.

- Vores erfaringer med MicroVent har været så positive, at vi efterfølgende har anvendt denne løsning i andre byggeprojekter, bl.a. i et større undervisningsbyggeri, hvor MicroVent efter planen skal ventilere billedkunstlokalet. Det skyldes først og fremmest, at systemet både giver en nem og diskret indbygning, men også at det bruger betydeligt mindre strøm, slutter Hans Astrup Nielsen.

MicroVent blev i 2012 tildelt Ingeniørernes Produktpris for sit innovative energibesparende design, der betyder, at anlægget giver driftsbesparelser på 85 pct. i forhold til kanalbaserede ventilationsanlæg.

Inventilate ApS
Orionvej 2
7430 Ikast
Ikast-Brande Kommune
Danmark
CVR nummer: DK32446809
P nummer: 1015498141

Send til en kollega

0.062