Materielfirma uddanner kundernes medarbejdere

| Medlemsnyhed | Indrykket af G.S.V. Materieludlejning A/S

Pitzner arrangerer målrettede kurser for kundernes medarbejdere for at øge sikkerhed og effektivitet

Pitzner har afviklet en række kurser for kunder om sikkerhed, betjening, service og arbejdsmiljø ved brug af bl.a. lifte og arbejdsplatforme. Kurserne har primært være målrettet de af kundernes medarbejdere, som i det daglige arbejde anvender materiellet.

- Det handler i høj grad om, hvad medarbejderne skal have fokus på sikkerhedsmæssigt, men også om at undgå fejlbetjening og de brugerfejl, som nogle gange er årsag til, at vi bliver tilkaldt, siger afdelingschef Jørn Rauff Larsen, Pitzner.

- Vi har holdt kurserne sidst på arbejdsdagen og sluttet af med mad, så der også er blevet tid til lidt uformelt samvær mellem kundernes og vores medarbejdere. Det kan være med til at give en bedre kommunikation i hverdagen og dermed en enklere løsning på evt. problemstillinger. Vores motivation er også, at vi på denne måde kan tilføre kunderne noget ekstra værdi sammen med selve grejet, siger Jørn Rauff Larsen.

Montagechef Anders Krogh fra byggefirmaet Kai Andersen A/S havde både egne og indlejede montører med til kursus for nogle måneder siden.

- Jeg var selv med også for at få et indtryk af indholdet, og det var rigtig godt. Vi har en del erfarne medarbejdere, som kender procedurerne og grejet godt, men vi får også nye ind, som måske ikke får den nødvendige instruktion i en travl dagligdag. Jeg mener, at temadagen gav udbytte både for sikkerhed og effektivitet, siger Anders Krogh.

- Vi flytter ofte arbejdsplatforme selv, og vi har i øvrigt også selv platforme, som Pitzner servicerer, så vi har et tæt samarbejde, og det er kun blevet endnu tættere efter kurset. Vi holdt det første kursus hos Pitzner i Brabrand, og vi vil gerne have det gentaget for medarbejderne på Sjælland, siger Anders Krogh.

Facadefirmaet HSHansen a/s har haft kurser om lifte og arbejdsplatforme både i Hedehusene og Brabrand for medarbejdere på hver side af Storebælt.

- Jeg har fået meget positive tilbagemeldinger. Vi er et firma, der har meget stor fokus på sikkerhed, og vi har facademontører, der arbejder fra jordoverfladen og helt op til 100 meters højde. Vi vil gerne ind i Norge, hvor der er større sikkerhedskrav til anvendelse af lifte end i Danmark, og det har vi forberedt os på med disse kurser, siger montagechef Michael Leth, HSHansen a/s.

- Jeg ser vores leverandører som samarbejdspartnere. Vi bruger dem som rådgivere og har et tæt samarbejde med Pitzner i dagligdagen, så det er godt at møde hinanden face to face i sådan et sammenhæng også, siger Michael Leth.

Hvert af kurserne løber over tre-fire timer og er skræddersyet til den enkelte kunde.

Yderligere oplysninger:
Adm. direktør Ole Wamsler | Mobil: 2494 4947 |E-mail: owa@pitzner.dk

Medlemsnyhed

Indrykket af
G.S.V. Materieludlejning A/S

Baldersbuen 5
2640 Hedehusene
Danmark
G.S.V. Materieludlejning A/S

Send til en kollega

0.135