23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Fremtidens Børnehjem skaber lysere udsigter for udsatte børn

Fremtidens Børnehjem fik hædrende omtale ved prisuddelingen for Årets Byggeri 2014 for at skabe trygge rammer om børnenes hverdag, som er blevet mindre konfliktpræget siden indflytningen.

Blandt de designgreb, som giver bygningen sit boligpræg, er variationer i facader og rum. Her er der bl.a. anvendt specialfremstillede energioptimerende Velfac 200 Energy-vinduer i forskellige faconer med klarlakerede indvendige trækarme og bordeaux-farvede rammer.

For CEBRA Arkitekter var det afgørende, at Fremtidens Børnehjem i Kerteminde, der fik hædrende omtale ved kåringen af Årets Byggeri 2014, kom til at fremstå som et trygt og behageligt hjem for børnene. Tegnestuen har derfor arbejdet meget bevidst med bygningens facader og rum, hvor der dels er tilstræbt stor variation, dels er anvendt en række velkendte motiver fra traditionel dansk boligarkitektur som f.eks. saddeltaget, kvisten, skorstenen og karnappen.

- Den gennemgående idé har været at skabe et trygt og hyggeligt hjem for børnene frem for en bygning med institutionspræg, for børnene skal jo bo her 365 dage om året. Og vi har hørt, at konfliktniveauet i institutionen er faldet, efter at de er flyttet ind. Bedre ros kan man næppe få som arkitekt, udtaler stiftende partner og arkitekt MAA/RIBA Mikkel Frost fra CEBRA Arkitekter.

Projekttilpassede vinduer skaber individualitet
Blandt de designmæssige greb, som især kendetegner Fremtidens Børnehjem, er brugen af vinduerne til at skabe individuelle facadeudtryk og give de enkelte rum og værelser deres helt egen karakter.

Således har Velfac leveret de i alt 135 stk. Velfac 200 Energy-vinduer i forskellige faconer tilpasset dette specifikke projekt. Velfac 200 Energy er kendetegnet ved slanke profiler samt et elegant og homogent facadeudtryk, da der ikke er forskel på oplukkelige og faste rammer.

- Vinduernes forskellige placeringer og faconer er en enkel måde at variere facadeudtryk og indretning på. Vinduerne fremstår derudover med bl.a. indvendige klarlakerede trækarme, der giver en varm fornemmelse, og bordeaux-farvede rammer som matcher teglen på ydermuren. Den slags detaljer er der anvendt overalt i huset for at understrege vigtigheden af, at børnene får ordentlige rammer om deres hverdag, understreger Mikkel Frost.

Energioptimering på både sol- og skyggeside
Vinduerne bidrager samtidig væsentligt til at reducere Fremtidens Børnehjems forventede energiudgifter, idet der er anvendt 3-lags energiruder, som opfylder de kommende U-værdi-krav i såvel BR15 som BR20. Salgskonsulent hos Velfac, Kenneth Hansen, forklarer uddybende om vinduernes energimæssige aspekter:

- På byggeriets solside er der anvendt en mild solglas, der reducerer risikoen for overtemperatur, mens vi til skyggesiden har leveret almindelige 3-lags ruder. På den måde optimeres sollysets bidrag til børnehjemmets energiregnskab, og der er ingen synlig forskel på de to rudetyper. Udsigten er lige god fra begge, pointerer han.

Fremtidens Børnehjem er blevet realiseret med midler fra Den A.P. Møllerske Støttefond, Egmont Fonden, Oak Foundation Denmark samt Kerteminde Kommune, og huset slog dørene op i september 2014.

VELFAC
Bygholm Søpark 23
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21147583

Send til en kollega

0.063