23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Institutionsbyggeri i vækst sætter spor hos Give Stålspær A/S

Dansk Byggeri har netop udgivet en rapport for 2014 med de nyeste tal inden for byggeri.

Rapporten viser en betydelig stigning indenfor institutionsbyggeri, hvor både uddannelsesinstitutioner, hospitaler og andre store offentlige byggeprojekter forventes at toppe i 2016. Give Stålspær A/S er blandt de byggeproducenter der mærker tendensen i ordrebogen.

Universiteter, skoler, store børnehaver, multihaller, krydstogtterminaler, museer. Alt dette og mere til kan midtjyske Give Stålspær A/S sætte et flueben ved. Der er et væld af offentlige byggeprojekter i stålproducentens ordrebog – flere af dem er store specialkonstruktioner, som både arkitektonisk og funktionelt skiller sig ud og sætter standarden for fremtidens byggeri. For mens Danmark endnu ikke har rejst sig efter krisen og stadig halter efter nabolandene, ser det anderledes ud, når talen falder på institutionsbyggeri:

” Vi har efterhånden leveret stålkonstruktion til alle landets regioner, hvor der i stor stil bygges nye offentlige institutioner. De mange forskelligartede referencer har højest sandsynligt været med til, at vi i stigende grad er kundernes førstevalg, også indenfor offentligt byggeri”, fortæller Teil Bechmann, partner i Give Stålspær A/S. Helt aktuelt projekterer og leverer virksomheden stål til en stor moderne skole i Århus midtby med café, sundhedscenter og varierede opholdsarealer inde og ude. Det samlede byggeri lyder på 16.000 m2. Visionen er at skabe fremtidens skole. Den overordnede tendens er, at byggerierne sætter nye standarder indenfor deres felt.

Danmark halter efter nabolandene
Danmark ligger stadig i den lave ende af byggeaktiviteter, hvorimod både Tyskland og Sverige faktisk har mere byggeaktivitet end det var tilfældet før krisen. Men de seneste år er der sket en ændring i statistikkerne for, hvordan byggerierne fordeler sig. Hvor private bygherrer stod for 79 % af byggeriet i 2007 mod de offentlige bygherrer på 15 % ser billedet anderledes ud for 2013, hvor de private bygherrer stod for 46 % og de offentlige bygherrer når op på 38 %. Det en betydelig fremgang.

Give Steel A/S
Sjællandsvej 14
7330 Brande
Ikast-Brande Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26998115
P nummer: 1001285511

Send til en kollega

0.048