23948sdkhjf
Del siden
Annonce

2 Ballast kærrer i grøn og hvid

SAWO i Stokkemarke har leveret 2 stk. 3-akslede KFL360 Ballast kærrer til BMS A/S, Rødovre.

Ballast kærren har en totalvægt på 36.000 kg og en udvendig længde på ca. 5.100 mm. Bredden er en blokvognsbredde med et udvendigt mål på 2.750 mm, og en højde på maks. 1.100 mm. Kærren har 3 aksler med BPW 12T tromlebremser, og med 2-ledet 25/2M EBS bremser med fjederbremse på aksel. Endvidere har kærren luftaffjedring med hæve/sænkefunktion, og 2.000 mm fast VBG 57 mm trækøje på 800 mm. Der er 5 stk. nedfældbare binderinge monteret i begge sider og 2 stk. stiger med 2 trin monteret foran i hver side. Kærrens bund er en fast hårdttræsbund med metalplader over hjul, for lav kørehøjde samt brønd bag bagerste aksel med plads til 4 stk. køreplader.

BMS A/S er et internationalt, familieejet kranfirma med rødder og hovedkontor i Nørresundby Danmark.

BMS udlejer mobilkraner, lastbilkraner og lastbillifte af enhver størrelse og til enhver opgave fra deres net af afdelinger rundt om i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Polen, hvorfra BMS desuden løser opgaver i det øvrige Europa.

BMS blev etableret i 1953 af den danske stat, og er i dag en virksomhed sammensat af flere gamle og velrenommerede kranvirksomheder - herunder Kranløft senere Kran Ringen, som blev fusioneret ind i BMS i 2004. I den forbindelse overtog ejerne af Kran Ringen, familien Enggaard, 50 pct. af ejerskabet i BMS for siden også at købe resten af virksomheden.

BMS A/S er i dag ejet af Enggaard-familien i Nordjylland. Virksomheden har skilt sig af med liftdivisionen og til gengæld udvidet hovedforretningen ud på det internationale marked. Største kran løfter i dag op til 1350 tons.

SAWO A/S
Industrimarken 1
9530 Støvring
Rebild Kommune
Danmark
CVR nummer: DK57008113
P nummer: 1003731979

Send til en kollega

0.049