23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Eaton præsenterer 93PS - den mest effektive UPS i sin klasse

Eaton 93PS hæver standarden for skaleringsevne, tolerance, sikkerhed og effektivitet, med denne UPS med laveste TCO og maksimal tilgængelighed til forretningskritiske applikationer.

ESPOO, Finland … Power Managment virksomheden Eaton har lanceret en UPS (uafbrudt strømforsyning), der giver administratorer af forretningskritiske it-applikationer suveræn systemtolerance og omkostningseffektiv driftsstabilitet. Den nye Eaton 93PS er ideel til applikationer i industri-, transport-, handels-, sundheds- og den offentlige sektor, og i kraft af markedets førende teknologi bygger den bro mellem el- og it-infrastrukturerne og sikrer maksimal tilgængelighed. Med op til 99 procent effektivitet tilbyder 93PS også de laveste samlede ejeromkostninger (TCO), og den er den mest effektive UPS i sin klasse.

Den mest effektive UPS i sin klasse
"At undgå nedetid er en af de øverste prioriteter i forretningskritiske applikationer, men presset for at blive mere energieffektiv og miljøvenlig medfører samtidig et behov for minimering af driftsomkostninger og investeringsudgifter," forklarede Rabbe Johansson, Product Manager, Eaton Power Quality EMEA. "Eaton 93PS er, kort fortalt, den mest effektive UPS i sin klasse – den tilbyder den laveste TCO, og sikrer samtidig adgang til den effekt, der kræves til en given applikation under alle forhold."

En central funktion i den nye 93PS er Eatons Energy Saver System (ESS). ESS leverer allerede sikker og pålidelig strøm i store datacentre over hele verden, og funktionen giver UPS-enheden mulighed for at levere op til 99 procent effektivitet ved at sætte strømmoduler i dvale, når der ikke kræves regulering af strømforsyningen. Når det behøves er systemet dog klar til at skifte til dobbelt konverterende drift på under to millisekunder. ESS øger også systemets stabilitet ved at reducere belastningen af de elektriske komponenter, hvorved UPS-enhedens levetid forlænges, hvilket hjælper med at reducere TCO.

For også at garantere høj effektivitet, når UPS-belastningen er lav, bruger 93PS Eatons Variable Module Management System (VMMS), der optimerer belastningsniveauerne for strømmodulerne i en enkelt UPS eller parallelkoblede UPS-systemer ved at sætte de ekstra strømmoduler i dvale. 93PS tilbyder også markedets førende effektivitet på over 96 procent i dobbelt konverterende drift.

93PS er i høj grad designet til skalering. Muligheden for udskiftning og modulær skalering under drift betyder, at udskiftninger og opgraderinger som regel tager mindre end ti minutter. Eatons patenterede HotSync®-teknologi til trådløs paralleldrift betyder desuden, at et system kan skaleres op til fire enheder i paralleldrift. Når der er behov for at installere yderligere udstyr, kan it-administratorer optimere deres investeringsudgifter, men stadig reagere hurtigt på stigninger i kapacitetsbehov. Desuden kan 93PS udbygges uden at øge footprint, hvorved der spares på gulvpladsen.

Det er et must at sørge for sikkerheden i enhver elektrisk installation – ikke blot for at overholde love og beskytte personalet, men også for at maksimere tilgængeligheden. Designet på 93PS gør det mere enkelt og letter overholdelsen af de lokale installationsregler for dermed at sikre optimal sikkerhed for såvel operatører som anlæg.

Den nye 93PS fås i store og små størrelser og med effektklassifikationer på 8-40 kW. Du kan få flere oplysninger på www.eaton.eu/93PS .
Download datablad her.

Få flere oplysninger om Eatons strømkvalitetsløsninger på www.eaton.eu/powerquality. Få de seneste nyheder ved at følge os på Twitter via @Eaton_UPS, eller find vores side Eaton EMEA LinkedIn-virksomhedsside.

Om Eaton
Eatons elektriske virksomhed er en global leder med ekspertise inden for effektfordeling og strømkredsløbsbeskyttelse; backup strømbeskyttelse; kontrol og automatisering; belysning og sikkerhed; løsninger til infrastruktur og kabling; løsninger til farlige arbejdsmiljøer og ingeniørtjenester. Eaton er gennem sine globale løsninger i stand til at møde nutidens mest afgørende udfordringer inden for styring af elektrisk energi

Eaton er en Power Management virksomhed med et salg på $22,6 milliarder i 2014. Eaton tilbyder energieffektive løsninger, der hjælper kunderne med at administrere elektrisk, hydraulisk og mekanisk kraft på en mere effektiv, sikker og bæredygtig måde. Eaton har ca. 102.000 ansatte og sælger produkter til kunder i mere end 175 lande.
Du kan få flere oplysninger på www.eaton.dk.

Eaton
Generatorvej 8C
2860 Søborg
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10130352
P nummer: 1008653328

Kontaktperson

JG
Jette Grønberg
Marketing Manager
+45 40947297 jettegronberg@eaton.com

Send til en kollega

0.062