Få helt op til 5 mio. kr. til at udvikle din virksomhed

| Medlemsnyhed | Indrykket af Alexandra Instituttet A/S

Ny InnoBooster-ordning forbedrer støttemuligheder for SMV’er og iværksættere, der ønsker at kommercialisere den gode ide. Alexandra Instituttet har stor erfaring med InnoBooster-projekter kan hjælpe med at realisere udviklingsplanerne.

Digitalisering af beredskabsplan, 3D-visualisering af golfbaner, infrastrukturstøtte og tekst mining af offentlige dokumenter. Det er blot nogle af eksemplerne på, hvordan Alexandra Instituttet det seneste år har hjulpet en stribe virksomheder med at få løftet deres videnniveau og udviklet deres forretningsideer.

Den nye InnoBooster-ordning, som Innovationsfonden lancerede den 1. august, giver endnu bedre støttemuligheder. Nu har også unge iværksættervirksomheder og forskere mulighed for at hente investeringskroner til den gode ide.

Det er stadig den nyskabende ide, der er i centrum. Det kan være et nyt produkt, en ny service, der ikke er på markedet eller en forbedring af en proces. Men ellers er det win-win for alle SMV’er, idet det stadig er en meget simpel ansøgningsprocedure, der kun kræver få A4-siders beskrivelse og en behandlingstid på kun en måned, siger Peter Andersen, labchef på Alexandra Instituttet.

Få helt op til fem mio. kr. i støtte
I det nye InnoBooster-program er det ikke længere et krav, at virksomheden har en bestemt alder, eller at der er et bestemt antal ansatte. Desuden er støttebeløbet udvidet fra 50.000 til 250.000 kr. til at være fra 50.000 og helt op til fem mio. kr., alt efter behov og perspektiv. Som noget nyt åbner ordningen også op for forskere, der ønsker at kommercialisere deres forskningside.

I den tidligere ordning har vi måttet sig nej til nye iværksættervirksomheder. Et af formålene i den nye ordning er netop at investere i start-up virksomheder med spændende udviklingsideer. Dem ser vi selvfølgelig frem til at hjælpe, siger Peter Andersen.

Erfaring med adskillige InnoBooster-forløb
I den nye ordning er det stadig vigtigt, at der sker et reelt videnløft i virksomheden. Alexandra Instituttet har specialiseret sig i IKT og it-innovation, og derfor indgår instituttet ofte som partneren i projekter, hvor virksomheder har brug for at realisere en innovativ ide inden for it, it-processer og it-anvendelsesmuligheder.

Vi har en tværfaglig tilgang, idet vi både kan dække design-, bruger- og udviklingsdelen, og vi har den forretningsmæssige forståelse for, hvordan IKT kan løfte forretningen, og hvad der er bæredygtigt på længere sigt. Dette sikres både igennem vores forskellige labs samt vores ansatte, der spænder fra dataloger og ingeniører til antropologer og folk med forretningsorienterede kompetencer, siger Peter Andersen..

Hvad kan InnoBooster og Alexandra Instituttet gøre for dig?
Der, hvor Alexandra Instituttet specielt er gode at have med, er der, hvor der er brug for et eksplorativt og undersøgende udviklingssamarbejde. Instituttet hjælper med at vurdere potentialet i virksomheders udviklingsplaner og guider under hele fasen, lige fra ideudvikling over ansøgning til gennemførelse af projektet.

Instituttet er stærke til at finde ud af, hvad man som virksomhed har brug for, og kan vi hjælpe med at implementere dele af det system, som virksomheden ønsker. Vi tager både udgangspunkt i erfaringer fra tidligere kunder, men også i de seneste resultater inden for it-forskningen, som vi har adgang til gennem deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter, både nationalt og internationalt.

Hvad skal du gøre?
Er du interesseret i at opnå tilskud på mellem 50.000 kr. og helt op til fem mio. kr., så ring til Labchef Peter Andersen eller Business Development Manager Rasmus Vedel og hør, hvordan du får dine udviklingsplaner gjort til virkelighed.

Læs her, hvordan IngeniumGolf fik hjælp til 3D-visualisering af golfbaner.

Læs her , hvordan spiludviklerne bag Playdead kom på forkant med spilindustrien og i stand til at levere special effects.

Læs mere om InnoBooster ordningen her.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Alexandra Instituttet A/S

Åbogade 34
8200 Århus N
Danmark
Alexandra Instituttet A/S

Send til en kollega

0.109