23948sdkhjf
Del siden
Annonce

UN Mobilkraner leverer Sennebogen kran til Entreprenør Per Larsen Kalundborg ApS

Det var en stødt stigende efterspørgsel i branchen, der fik Entreprenørfirmaet Per Larsen i Kalundborg til at investere i en ny slæbeskovlsmaskine.

Den nye Sennebogen 690HD er både hurtig og effektiv og graver under vand ned til 15m dybde med op til 220 kubikmeter i timen.

Hurtig levering blev afgørende
Da behovet for en ny kran opstod, reagerede man lynhurtigt hos Per Larsen: ”Vores udstyr skal være kvalitet, når maskinerne kører fuld tid. Den gamle slæbeskovlsmaskine kunne ikke følge med, så derfor fandt vi den leverandør, som hurtigst kunne levere en ny maskine – det blev UN Mobilkraner”, fortæller direktør Per Larsen.

Yngre og hurtigere model
Den nye Sennebogen-maskine med slæbeskovl og 32m bom satte fødderne i Kalundborg i juni og er blevet godt modtaget både hos kranfører og kunder. ”Jeg er meget tilfreds med maskinens ydeevne og kapacitet. Den er nem at manøvrere rundt, og den er faktisk noget af det bedste, jeg har kørt med”, fortæller kranfører Hardy Bruhn. Sennebogen 690HD er desuden udstyret med en Cummins motor, som er
brændstofbesparende, uden at det går ud over ydeevnen.

Fjernstyret og brændstofbesparende
Hos Per Larsen bruger man primært maskinen til at grave sten og grus for kunder og som underentreprenør. ”Hastigheden på de to 25 ton fritfaldsspil er høj, og maskinen kører hurtigt skovlen ind og løfter op, hvilket gør betjeningen helt problemfri”, forklarer Hardy Bruhn. Endelig fremhæver han de fjernstyrede vægtklodser, som gør Sennebogen 690HD hurtig at skille ad og pakke sammen, når den skal transporteres fra én opgave til en anden på en blokvogn.

UN Mobilkraner A/S
Ternevej 4
8641 Sorring
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK24209245
P nummer: 1006409616

Kontaktperson

Send til en kollega

0.063