23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Summen af flere nye lovtiltag presser brandsikkerheden

Kan borgerne stadig være trygge ved sikkerhedsniveauet med de lempelser af brandkrav, som regeringens nye vækstudspil lægger op til?

Brandeksperterne hos DBI hælder mest til et nej – især, når lempelserne sker i kølvandet på væsentlige besparelser på beredskabsområdet.

DBI’s bekymring skyldes, at vækstpakken lægger op til lempede brandkrav og forenklinger af brandreguleringen - samtidig med, at der er vedtaget betydelige besparelser på bl.a. beredskabet og etableret en ny struktur med flere og større beredskabsenheder. Oveni kommer væsentlige ændringer i brandsynsbekendtgørelsen, som bl.a. betyder, at der foretages færre brandsyn fra det offentliges side.

- Summen af alle disse tiltag gør det efter vores mening svært at opretholde det sikkerhedsniveau, vi har i dag. De forskellige faktorer skal ses i sammenhæng med hinanden, hvilket vil sige, at en større indsats på ét område kan kompensere for en mindre indsats på et andet. Her er der dog i stedet tale om at reducere på alle områder på én gang, siger Ib Bertelsen, direktør i DBI.

Brande koster arbejdspladser
Forsikring & Pension har lavet en analyse af virksomhedsbrande, hvor forsikringsudbetalingen var på over 5 mio. kr. Den viste, at selvom der er tale om større virksomheder, så kom 25% af dem aldrig tilbage på markedet. Brandene koster med andre ord samfundet arbejdspladser ud over de øvrige omkostninger.

- Man risikerer at gøre erhvervslivet en bjørnetjeneste ved udelukkende at se på bygningens opførelsespris i stedet for at se på de samlede udgifter over måske 5 eller 10 år. Det er en kompleks problemstilling, hvor bl.a. udgifter til drift og vedligehold også spiller ind, siger ingeniør Tine Aabye fra Forsikring & Pension.

Læs hele artiklen.

DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Jernholmen 12
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK65196816
P nummer: 1003159124

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047