23948sdkhjf
Del siden
Annonce

FAKRO vinder prestigepris

FAKRO har netop vundet det prestigefyldte RED DOT AWARD for det innovative fladtagsvindue, DEF DU6.

"Vi har aldrig været i tvivl om vinduets potentiale i lande som Danmark med mange bygninger, der har lave taghældninger, men det skader jo heller ikke, at folkene hos RED DOT AWARD i Tyskland også har interesse for produktet," fortæller Jon Tougaard, adm. direktør for FAKRO Danmark.

DEF DU6 er den elektriske udgave af de populære produkter fra F-serien, som er kendetegnet ved et funktionelt og moderne udseende. Den har en DU6 3-lags rude, men kan også fåes med en 4-lags DU8 rude til passive bygninger. U-værdierne er ekstremt lave og montagetiden meget kort da produktet leveres samlet.

"F-serien med primært det elektriske DEF er altid ét af de mest populære produkter på messerne i København og Fredericia og i udstillingen i HUSET i Middelfart og salget er fulgt med interessen selvom mange lige skulle se det hele an," siger Jon Tougaard.

"Udover at vore kunder bliver gladere og gladere for denne løsning, så er det jo også et cadeau til vores arbejde, at konkurrenterne lidt trodsigt har taget konceptet til sig og selv har lanceret tilsvarende løsninger. Men konkurrence er jo af det gode og vi ved, at DEF & Co kan noget vi ikke tidligere har set på markedet," siger Jon Tougaard.

Mere information på www.fakro.dk

FAKRO Danmark A/S
Bredgade 45
7400 Herning
Herning Kommune
Danmark
CVR nummer: DK35031294

Kontaktperson

Jon Tougaard
Adm. direktør
+45 70252531 jon.tougaard@fakro.dk

Send til en kollega

0.08