23948sdkhjf
Del siden
Annonce

FUGMANN sørger for brandsikkerheden på DTU

FUGMANN etablerer teknisk avancerede ABA-anlæg i 20 bygninger på Danmarks Tekniske Universitet

FUGMANN er specialiseret i at levere teknisk avancerede brandalarmeringsanlæg til bygninger med særlige forhold. Vi har netop færdiggjort ABA-anlæg i syv blandede forskningsbygninger på Danmarks Tekniske Universitet, DTU og har vundet entreprisen på yderligere 13 af universitetets bygninger.

Bygherre ønskede at integrere ABA-anlægget i det eksisterende BMS-system, og vi har derfor leveret ABA-anlæg med fuld integration til BAC-net. Ud over de tekniske krav er bygningerne i drift og opgaven underlagt skrappe tidskrav. 

Kompleks opgave

Det er en kompleks opgave at etablere topmoderne brandalarmeringsanlæg i eksisterende bygninger, som er i drift. 

Teknisk set gælder det om at finde de rette føringsveje og den optimale placering af komponenterne i en bygning, der ikke fra begyndelsen er bygget til det. Samtidig skal anlægget være så fremtidssikret som muligt, og det stiller krav til den bagvedliggende teknologi.

På DTU har FUGMANN netop afleveret brandanlæg i syv eksisterende bygninger, der består af en blanding af laboratorier, forskningsfaciliteter, undervisnings- og kontorlokaler, som alle er i daglig drift. Opgaven er løst på bare otte uger.

- Det har været en helt særlig udfordring og vi har arbejdet under helt specielle forhold. Når det lykkes så godt, skyldes det det meget tætte samarbejde med bygherre. Og projektleder, formand på pladsen og øvrige medarbejdere har virkelig leveret et sublimt stykke arbejde, siger teknisk direktør hos FUGMANN, Klaus Therkildsen.

Fuld integration med BAC-net

Bygherres skarpe tidskrav, gav blot FUGMANNs dygtige medarbejdere en uge til at etablere ABA-anlæg i hver bygning – noget der under sædvanlige forhold meget vel kunne have taget op mod tre uger.

Derudover var kravet fra bygherre, at brandanlægget skulle kobles sammen med det Building Management System, DTU allerede bruger til at overvåge de tekniske installationer. Derfor har FUGMANN leveret et teknisk avanceret ABA-anlæg med fuld BACnet-integration.

- Integration mellem BACnet og ABA-anlæg er ikke noget, man ser så ofte. Fordelen er, at systemet for alvor er fremtidssikret. Det kan integreres med snart sagt alle tænkelige funktionaliteter, og giver virkelig DTU god mulighed for både at optimere på energiforbruget og effektivisere driften af universitetets anlæg, siger Allan Vandal Holm, der er projektleder og ABA-ansvarlig hos FUGMANN.

FUGMANN har netop vundet opgaven at lave ABA-anlæg i endnu 13 bygninger.

- Der har været et rigtig godt samarbejde, og det er et dejligt klap på skulderen, at FUGMANN også skal lave de næste bygninger. Både rådgiver, bygherre og vi er godt tilfredse, og jeg har virkelig haft dygtige folk til at udføre arbejdet. Det er en stor fordel i de næste bygninger, at vi kender kunden og processen så godt, siger Allan Vandal Holm.

Et hus i brug

Ud over at det teknisk og tidsmæssigt set er en kompleks opgave, FUGMANN har løst for DTU, er det også praktisk set et krævende stykke arbejde. At gennemføre en så gennemgribende teknisk entreprise i en organisation i drift kræver flair for at begå sig og evne til tage hensyn og indrette sig fleksibelt.

Alt det ligger dybt i FUGMANNs DNA. Vi er i forvejen fast samarbejdspartner for DTU, og bevæger os hjemmevant blandt andet på Rigshospitalet og Frederiskberg Hospitals gange, hvor det at kunne indrette sig efter de ganske særlige forhold er 100 procent afgørende.

- Vi har specialiseret os i at arbejde i et hus i drift, og ved hvad det kræver. Det smitter af på samarbejdet og giver en god oplevelse hele vejen rundt, siger Allan Vandal Holm.

Arbejdet med de næste 13 bygninger går i gang 8. august og skal afleveres i slutningen af 2016.

For mere information om FUGMANNs specialkompetencer, se fugmann.dk eller kontakt os på 36 15 05 05.

VIDSTE DU
at FUGMANN er en af Københavns førende elinstallationsvirksomheder. Vi er eksperter i intelligente installationer. Vi er ferme til energioptimering og vedvarende energi. Vi har stor erfaring med brandalarmeringsanlæg og er dygtige til sikring og adgangskontrol. Derudover har vi årelang erfaring med netværksinstallationer. Se mere om vore mange kompetencer på fugmann.dk.

Fugmann A/S
Høffdingsvej 20
2500 Valby
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK15880597
P nummer: 1000993765

Send til en kollega

0.063