23948sdkhjf
Del siden
Annonce

CC-Link IE og Profinet skal arbejde sammen

Et globalt samarbejde skal skabe kompatibilitet mellem Europas og Asiens foretrukne industribusser Profinet og CC-Link (IE) så alle fabrikater af PLC’er og industrielektronik kan kommunikere med hinanden

Det tragiske ved standarder er, at det kun er yderst sjældent, at én standard dækker alle behov. Bevares, det går egentlig forbavsende godt på forbrugersiden, hvor USB og HDMI efterhånden er meget effektivt indarbejdet. Men det har sandelig også taget sin tid. Og inden for industrien går det muligvis endnu langsommere. Det kan måske skyldes regionale interesser, der underbygger salget af lokale industriprodukter på de aktuelle markeder.

Et strålende eksempel på, at der ikke findes én, men flere standarder, der ikke er gensidigt kompatible, ser man i eksemplet på Profinet og CC-Link eller CC-Link IE. Hvor Profibus/Profinet typisk er en proprietær standard blandt europæiske – og primært tyske – producenter af industrielektronik, så har Asien længe foretrukket CC-Link eller CC-Link IE. Det gælder også for Hans Følsgaard A/S agenturet, Mitsubishi, der med CC-Link IE har en førende position blandt de asiatiske industrivirksomheder.

Men med IIoT (Industrial Internet of Things) og Industri 4.0 er der kommet et globalt udbredt krav om gensidig kompatibilitet mellem forskellige fabrikater af industriprodukter. En effektiv produktionsvirksomhed er afhængig af, at ingeniører og systemdesignere kan vælge de bedste PLC’er og lignende industriprodukter til en given applikation uden at være bundet af én enkelt given "standard". Men nu oplyser to standarders interesseorganisationer for Profibus/Profinet og CC-Link (IE), at man vil gøre standarderne kompatible.

Både Profibus/Profinet og CC-Link (IE) har selvfølgelig store skarer af følgere, og man kan diskutere, hvilken af standarderne, der er den mest "åbne". CC-Link IE er understøttet af 2.600 medlemsvirksomheder gennem CLPA – CC-Link Partner Association. PI – Profibus & Profinet International – er en interesseorganisation for den såkaldt åbne standard, der alt andet lige omfatter mere end 50 millioner tilsluttede industrielle styringsprodukter.

CLPA og PI har dannet en fælles interesseorganisation, der i løbet af 2016 arbejder på at ensrette de to standarder med det mål, at der ved udgangen af året kan etableres en fælles platform, som tillader frit valg mellem produkter uagtet, om produkterne er europæisk eller asiatisk fremstillede.

For Mitsubishi vil en ensartet standard gøre det lettere at vælge Mitsubishi-produkter til europæiske industrianlæg. Praktisk og ydelsesmæssigt/økonomisk kan Mitsubishi ofte visesig at være den enkleste og billigste løsning. Det er godt for forretningslivet og industrien, og det vil helt sikkert give designere af industrielle systemer mulighed for at vælge de bedste produkter til et givent formål. Og det kan ingen vel have noget imod?

Hans Følsgaard A/S
Theilgaards Torv 1
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55028818
P nummer: 1008693761

Kontaktperson

HAJ
Helle Aaker Jensen
Head of Marketing & Sustainability
+45 43208666 haj@hf.net

Send til en kollega

0.062