23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Elinstallatør udvider staben og satser på intelligente bygninger

Den københavnske elinstallatør Høyrup & Clemmensen udvider staben i BMS-afdelingen med ansættelsen af projektleder Thomas Birch og ruster sig til nye opgaver på området for intelligente bygninger.

Thomas Birch har et stort kendskab til Høyrup & Clemmensen, da han for over 10 år siden var ansat som elektriker. I dag har Thomas føjet både en installatøruddannelse og et diplom fra HD1 til CV’et. Thomas Birch kommer med erfaring som projekt- og entrepriseleder fra bl.a. Moe A/S og Hoffmann A/S. Fremover vil Thomas fungere som projektleder i afdelingen for Building Management System hos Høyrup & Clemmensen, der allerede tæller store kunder indenfor både det offentlige og det private erhvervsliv, herunder Region Hovedstaden og Schneider Electric.

”Jeg vil gerne være med til at udvikle BMS-afdelingen. Markedet udvikler sig hele tiden og har høje adgangsbarrierer. Det gør arbejdet enormt spændende,” siger Thomas Birch og fortsætter:

”Høyrup & Clemmensen tiltalte mig allerede, da jeg arbejdede her som elektriker. Størstedelen af mine kolleger har mange års ansættelse bag sig, og det vidner om en arbejdsplads, hvor der er plads til at udvikle medarbejderne. Jeg valgte at tage en HD1 for at give mig yderligere kompetencer inden for projektstyring, og det kunne Høyrup & Clemmensen se værdien i.”

Bygninger i drift
Høyrup & Clemmensens BMS-afdeling står foran flere store opgaver. Energioptimering og intelligente elinstallationer forbedrer bygningers energiforbrug og miljøregnskab, og det er mange bygherrer ved at finde ud af.

Høyrup & Clemmensen har stor erfaring med at gennemføre renoveringsprojekter på bygninger, hvor driften fortsætter under renoveringen. Det tiltaler den 32-årige projektleder, der med glæde ser frem til de udfordringer, som renoveringer af bygninger i drift bringer med sig.

”Jeg har flere gange været med til at energirenovere indkøbscentre. Fælles for de opgaver var, at vores arbejde ikke måtte genere hverken kunder eller ansatte. Det er Høyrup & Clemmensen rigtig gode til, og det bliver en central udfordring i afdelingens kommende opgaver,” fortæller Thomas Birch.

Høyrup & Clemmensen A/S
Bådehavnsgade 6
2450 København SV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK37353515
P nummer: 1003052948

Send til en kollega

0.047