23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Bygningsejere skal have styr på altaners tilstand

Teknologisk Institut opfordrer bygningsejere til at foretage jævnlig kontrol af altaner i deres ejendomme.

Selvom langt de fleste altaner er sikre at færdes på, så vil en løbende kontrol kunne være med til at sikre, at der tages hånd om eventuelle skader og forebygge, at konstruktionerne kollapser.

Det er bygningsejers ansvar at sikre, at altaner og altangange er forsvarlige at færdes på. Nu opfordrer specialister på Teknologisk Institut til, at bygningsejere tager deres ansvar alvorligt og sørger for at indarbejde kontrol af altaner som en del af bygningens vedligeholdelsesplan. 

”Det er særligt ældre konstruktioner som er opført i 1960’erne og før, som er vigtige at tjekke. Selvom konstruktionerne på opførelsestidspunktet var konstruktionsmæssigt forsvarlige og i god stand, så tærer vind, vejr og ikke mindst tid på dem. Samtidig var der ikke samme fokus på holdbarhed dengang, som der er i dag”, forklarer Christian Bøgh Jøns Nielsen, som til daglig arbejder som konsulent i Beton på Teknologisk Institut. 

Skader er ikke altid synlige
Gennem sit arbejde har Christian Bøgh Jøns Nielsen udført en række tilstandsundersøgelser af altaner og altangange og han har oplevet, at der har været akut behov for at etablere midlertidige understøtninger fordi tilstanden af beton og armering har været så kritisk, at der er tvivl om bæreevnen. 

”Det kan være en kompleks opgave at foretage en vurdering af en betonkonstruktions aktuelle tilstand og eventuelle restlevetid. Som eksempel skal en revnes størrelse altid ses i sammenhæng med konstruktionens understøtningsforhold. En revne betyder altså ikke automatisk, at situationen er kritisk og omvendt kan en skade være gemt inde i konstruktionen og være svær at få øje på for et utrænet øje”, forklarer Christian Bøgh Jøns Nielsen. 

Han understreger, at langt de fleste altaner og altangange i Danmark er sikre at bevæge sig ud på, men hvis uheldet først er ude, så kan konsekvenserne være store og derfor opfordrer han alle bygningsejere til at få jævnlig kontrol af altaner og altangange gjort til en fast del af bygningens vedligeholdelsesplan. 

Faktaboks – det kan du selv være opmærksom på
Selvom det er en kompleks opgave at vurdere en konstruktions tilstand, og nedbrydning af beton og armering kan være skjult inde i konstruktionen, så er der nogle ”faresignaler” du selv kan holde øje med. Det kan være:

  • Revner som er orienteret parallelt med facaden, særligt revner helt inden ved facadevæg
  • Afskalninger af betonen på altanundersider
  • Vandrette revner i forkant, eller på sider af altandæk
  • Rødbrune rustudfældninger langs revner
     

Vil du vide mere? Kontakt:
Christian Bøgh Jøns Nielsen
E-mail: cbjn@teknologisk.dk
Tlf: 7220 1447

 

Teknologisk Institut - Byggeri og Anlæg
Gregersensvej 4
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116

Kontaktperson

CVL
Christine Vodsgaard Larsen
Faglig leder
+45 72 20 21 49 chla@teknologisk.dk

Send til en kollega

0.062