23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Alux på guidet rundtur på DNU

Torsdag den 8. september blev dagen, hvor vi endelig kom afsted og blev klogere på, hvordan det store hospitalsbyggeri skrider frem, og hvad meningen med det hele er. Og så skulle vi selvfølgelig se, hvor de mange Alux persienner er monteret.

Det Nye Universitetshospital i Skejby er Danmarkshistoriens største hospitalsbyggeri. Og Alux leverer og monterer ca. 3.500 stk. persienner af modellen Sun 4000 dertil. Læs mere om det her: Alux Persienner

Et så stort byggeri kræver overvejelser, som de færreste af os kan forestille sig. Og efter 1 god times vandring rundt, igennem, op, ned og hen havde vi kun fået serveret en lille bid af kagen. Vores guide viste og fortalte om det sindrige rørpostsystem, det forandringsparate byggeri, de topmoderne afdelinger, nye procedurer, uddannelseskapaciteten og en helt masse andet. Effektivitet var det gennemgående tema, og det stod klart, at hver en detalje er blevet overvejet og overvejet igen for at få det mest optimale resultat. Bl.a. afdelingernes placering i forhold til hinanden, diagnosticering samlet på ét sted, sporing af udstyr og patienter, app med rutevejledning gennem hele hospitalets område, automatisering af arbejdsgange og masser af muligheder for omstrukturering efter behov. Et resultat af denne effektivisering er bl.a., at den gennemsnitlige indlægningstid vil komme helt ned omkring 2 dage, hvilket er rigtig flot.

Byggeriet er i stadig forandring og vil blive ved med at være det. Et så stort byggeri udføres over flere år, og inden det står færdigt i 2019, er mange elementer allerede blevet udskiftet eller flyttet, fordi man har fundet bedre og hurtigere måder at gøre tingene på. Udviklingen går så hurtigt, at hospitalet konstant vil være i forandring.

Det er imponerende at se på udefra, og man betages af dets størrelse, når man kører forbi eller går rundt derude, som vi var så heldige at prøve. Men det er faktisk ingenting i forhold til, hvor imponerende arbejdet bag byggeriet er. Det er store tal og store summer, der bliver talt om, og det er svært at forstå, hvordan det hele kan køre så glat, som det gør.

Hvis du også har lyst til at se og høre om Det Nye Universitetshospital, så meld dig til en rundvisning. Næste gang er den 2. oktober. Læs mere her: Få en rundvisning

 

 

Alux A/S
Holmbladsvej 4-6
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK15693576
P nummer: 1000961885

Send til en kollega

0.109