23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Maskinparken er i topform

Stort projekt ved Grønttorvet i København får Entreprenørfirmaet Ib G. Jensen A/S til at udvide med to nye maskiner.

Entreprenørfirmaet Ib G. Jensen A/S, som egentlig har base i Bøvlingbjerg tæt ved Lemvig, løser opgaver over hele landet. Virksomheden er stiftet i 1974 og har i dag godt 55 medarbejdere tilknyttet.

- Vi har gennemført et generationsskifte siden omdannelsen til aktieselskab i 2005, og i den periode har vi haft en kontrolleret vækst. Fra at være 15-16 mand er vi i dag 55-60 ansatte, og i de seneste 3-4 år har vi blandt andet ekspanderet gennem opkøb af andre virksomheder. Udviklingen er sket, mens vi har holdt fast i de kerneydelser, der har været fundamentet gennem mere end 30 år: Kloakering, kloakrenovering i byer, etablering af byggemodning, mindre veje og stianlæg, fortæller direktør Torben Jensen.

Boligbyggeri i stor skala
Ib G. Jensen A/S har i mange år haft stor fokus på projekter inden for vindmølleindustrien. De senere år har man etableret en afdeling inden for byggeri af kontorer og industrihaller. Det har givet afkast.

Inden for boligbyggeri er virksomheden blevet underentreprenør på en række projekter i København, blandt andet i Øster Teglgade, på Tuborgvej og Artillerivej.

- Det er krævende opgaver, hvor det er spændende for os at være med. Det gælder ikke mindst det nye, meget omfattende projekt på Retortvej i Valby, hvor Grønttorvet tidligere lå. Her skal vi udføre hele jordarbejdet til et nyt boligbyggeri med over 2.000 lejligheder, to institutioner samt et parkanlæg i den gamle grønthal. Det samlede areal svarer til 22 fodboldbaner, så i de kommende 4-5 år vil vi have aktiviteter i København, siger Torben Jensen.

Udvidelse af maskinparken
Projekterne i København har betydet, at man har udvidet maskinparken med to nye gravemaskiner - 35 tons Hitachi ZX350LC-6 og Hitachi ZX135US-5B. Torben fortæller:

- I samråd med vores maskinfører og importøren H.P. Entreprenørmaskiner A/S, valgte vi bl.a. at satse på den helt nye 350’er fra Zaxis-6 serien. Komfort, ydeevne, brændstofforbrug og en god serviceaftale blev afgørende for vores valg. Men også muligheden for at følge maskinens data online, så vi kan optimere på kørsel og forbrug, var en vigtig parameter i forhold til beslutningen.

Hydraulikken er hurtig og præcis
Maskinfører Hans Sommer fra Ib G. Jensen fik mulighed for at prøvekøre maskinen hos en kollega i branchen.

- Det er en stærk maskine, som jeg er rigtig godt tilfreds med. Hydraulikken er virkelig hurtig, præcis og nem at styre, og det betyder meget på de store opgaver, jeg er i gang med. Herudover er jeg glad for, at der er så god plads i kabinen, og at betjeningen er nem på alle områder. Den kører virkelig godt og udsynet er i orden hele vejen rundt, blandt andet med bakkamera.

H.P. Entreprenørmaskiner A/S
Tingbjergvej 10
4632 Bjæverskov
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK59548115
P nummer: 1002099741

Kontaktperson

CB
Claus Bloch
cb@cmarketing.dk

Send til en kollega

0.047