23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Har en kollega tegn på stress?

Første skridt, hvis man skal hjælpe en kollega med stress, er at vide, hvad man skal kigge efter.

De almindelige stress-symptomer er travlhed og højt arbejdstempo, men et af de vigtigste tegn på stress er, at kollegaen opfører sig anderledes, end han plejer. Det kan f.eks. være en meget talende og udadvendt kollega, der pludselig virker fåmælt. Eller en meget systematisk og effektiv kollega, der pludselig virker, som om hun har mistet overblikket.

Her er en liste over tegn, du kan kigge efter.

  • Ændringer i ”karakter” – ”han er ikke, som han plejer”
  • Svingende humør- ”Han virker opfarende det ene øjeblik og munter det andet”
  • Social tilbagetrækning – ”han kommer ikke med til pause og siger nej, når vi spørger”
  • Tegn på træthed, svimmelhed, hovedpine, mavepine eller andre kropslige symptomer
  • Tegn på tristhed, irritabilitet, rastløshed, hukommelsesbesvær eller andre psykiske symptomer
  • Mister overblikket, lader ting flyde og har svært ved at træffe beslutninger
  • Glemmer ting, har ustabilt fremmøde eller/og arbejdsindsats

At konfrontere det svære

Hvis man som kollega i en periode har lagt mærke til nogle af ovenstående symptomer, er udfordringen ofte at handle på det. Man kan være usikker på, om man ”må” blande sig - måske er det noget privat – eller man kan slå det hen med tanken om, at ”måske tager man fejl”. Endelig kan man være bekymret for, om kollegaen vil tage det ilde op, eller om man er den rette – om man kan gøre en god forskel for kollegaen.

Men det kan læres, hvordan man bedst reagerer på tegnene og dermed hjælper sin kollega. Det kan du lære på CRECEAs Uddannelsesdag, hvor CRECEAs erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen giver gode råd og redskaber dertil.

Læs mere om CRECEAs uddannelsesdag her

CRECEA A/S
Kongsvang Allé 25
8000 Aarhus C
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK62357711
P nummer: 1002151684

Send til en kollega

0.047