Cool, Calm & Connected

| Medlemsnyhed | Indrykket af BIM Equity A/S

Som en del af Nordic BIM Academy afholdes Build Copenhagen Live, hvor en række tværfaglige teams skal levere et digitalt byggeri på kun 48 timer.

"Build CPH Live" er en konkurrence, der arrangeres af buildingSMART under Nordic BIM Academy. Konkurrencen er en dyst for tværfaglige teams, som får 48 timer til at komme med det bedste bud på en bygning designet i BIM. Dommerpanelet vælger ud fra arkitektur, tværfagligt samarbejde og af mange forskellige BIM-programmer har været brugt til at udforme projektet. Build Live har tidligere været afholdt i byer som Sydney, Paris, Qatar og London. Nu er der så Danmarkspremiere på den hæsblæsende BIM-konkurrence.

Team Cool, Calm & Connected består af JUUL FROST Arkitekter, MT Højgaard, Niras, Spæncom og Buildingsp.

Morten Bilde, Associeret Partner, JFA fortæller ”Branchen kræver et højere niveau på kortere tid. Svaret er tværfaglighed og koordinering - resultatet er arkitektonisk merværdi. BIM fra skitse til opførsel er et afgørende redskab i projektudviklingen”

Ole Berard, afdelingschef VDC-design & Processer hos MT Højgaard, ser også frem til at tage udfordringen op og tilføjer 

”For os handler det om at samarbejde tidligt, bruge mest mulige åbne fil formater og vise, hvordan automatiseret design kan bruges til at analysere mange alternativer tidligt. Vores ambition for de 48 timer er at komme (virtuelt) hele vejen igennem byggeprocessen fra ide til aflevering”

31. oktober er der tilmeldingsfrist til Nordic BIM Academy

Samarbejde, udveksling og vidensdeling
Thomas Graabæk er partner og BIM Arkitekt hos BIM Equity, der sammen med Nohr-Con og buildingSMART arrangerer Nordic BIM Academy. Han forklarer hvorfor Build Live er en god anledning til at afprøve samarbejdet mellem forskellige faggrupper.

”Build Live handler om at bringe folk sammen på tværs af faggrænser og lade dem vise deres kompetencer og samarbejdsevner i et uformelt forum. Mange bruger det som en aktivitet for unge ansatte og praktikanter, andre ser det som en anledning til at styrke samarbejdet med kollegaer i andre virksomheder. Vi afholder konferencen for at gøre opmærksom på OpenBIM. Det er helt entydigt, at man opnår de bedste resultater ved at dele viden. Hvis vi vil have et bedre byggeri, skal vi blive bedre til at samarbejde. Det kan vi kun, hvis vi sikrer, at alle frit kan dele viden – uanset hvilken software de bruger”

Læs mere om Nordic BIM Academy

Build Copenhagen Live skydes i gang onsdag aften og fredag aften kåres vinderen.  

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
BIM Equity A/S

Strandlodsvej 6B, 3.
2300 København S
Danmark
BIM Equity A/S

Send til en kollega

0.109