23948sdkhjf
Del siden
Annonce

RIB koncernen og Autodesk indgår banebrydende partnerskab

RIB koncernen og Autodesk indgår nyt partnerskab om udvikling af avanceret 3D BIM Motor til RIB's iTWO 5D enterprise løsning. Dermed understøtter iTWO 5D i endnu højere grad målene om lavere risiko og højere afkast i byggeriet.

RIB koncernen, der er verdens førende leverandør af 5D BIM Big Data teknologi til byggebranchen, og Autodesk, som er en global leder inden for 3D arkitektur og software til byggeriet, meddeler den 25. oktober 2016, at de har indgået et nyt partnerskab for at levere det bedste af det bedste i RIB’s fuldt integrerede og interoperable iTWO 5D BIM enterprise løsning til byggebranchens arkitekter, ingeniører og entreprenører. De to virksomheders samarbejde opgraderer 3D BIM motoren i RIB’s 5D teknologi og reducerer risikoen på bygge- og anlægsprojekter, samtidig med at branchens lønsomhed og produktivitet øges på tilgængelig og økonomisk overkommelig vis.

RIB’s og Autodesk’s fælles løsning vil yderligere forbedre real-time integrationen af 3D bygningsmodellering, tidsplan (4D) og projektomkostningsdata (5D) i både virtuelle og fysiske byggeprocesser på iTWO platformen. En 5D BIM løsning leverer alle de nødvendige designs fra Autodesks Revit software, tidsplanen og informationer om projektets omkostninger i ét miljø, der danner en samlet informationskilde, en ”Single Source of Truth” til byggeprojektet.

Dynamiske ændringer til omkostninger og tidsplan på baggrund af ændringer i geometri og objektegenskaber kan efterprøves i real-time. Projektets forsyningskæde kan også indgå, så strukturelle, tekniske og arkitektoniske modeller hurtigt integreres i 5D processerne. Dermed kan virksomheder og investorer inden for byggeri, infrastruktur og industri bedre forstå de kritiske forretningselementer i et projekt og forudse resultaterne over hele projektets livscyklus.

Parterne har aftalt, at RIB investerer i et internationalt iTWO 5D BIM research- udviklings- og supportteam. Autodesk yder support til integrationen af Revit BIM teknologien i iTWO. Brugerfladen og 3D funktionerne i iTWO BIM 5D løsninger vil i højere grad blive integreret med Autodesk’s Bygningsinformationsmodellerings (BIM) teknologi.

”Samarbejdet med RIB skaber en ekstraordinær mulighed for byggebranchen for at visualisere alle aspekter af et projekt i ét samlet 5D miljø med en stærkt integreret løsning”, forklarer Amar Hanspal, Senior Vice President i Autodesk. ”Sammen vil vi levere en 5D model, der gør det muligt for projektets interessenter at lægge deres individuelle kort på bordet, så de kan træffe forretningsmæssige beslutninger på et mere velinformeret grundlag. Vi forventer, at dette vil resultere i lavere projektrisiko og øget produktivitet i byggebranchen. Dette er BIM når det er allerbedst”.

”Autodesk er en global leder inden for BIM og byggeri og den partner, vi har udvalgt til at sikre, at iTWO 3D opnår den optimale integration med Autodesk Revit og andre Autodesk produkter”, udtaler Thomas Wolf, RIB’s CEO. ”Vi tror på, at vores brugere vil flytte deres projekter over på den nye iTWO 3D teknologi pga. den værdifulde information, løsningen tilbyder.”

Om Autodesk

Autodesk er en amerikansk multinational software virksomhed, der leverer software til arkitekt-, ingeniør-, entreprenør-, produktions-, medie- og underholdningsbrancherne. Autodesk blev etableret i 1982 og har gennem årene samarbejdet med nogle af verdens førende partnere og leveret fremragende løsninger, der hjælper mennesker med at forestille sig, designe og skabe en bedre verden for den næste generation. Autodesk udvikler et bredt spektrum af software til design, teknik og underholdning, som gør det muligt at bygge en mere digital og innovativ fremtid. Alle, lige fra designere, ingeniører og arkitekter til digitale kunstnere, studerende og hobbyister, bruger Autodesk software til at inspirere nytænkning, slippe deres kreativitet fri og løse vigtige udfordringer. Besøg www.autodesk.com for mere information.

RIB Software | North, Central & Eastern Europe
Ryesgade 19C
2200 København N
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25126475
P nummer: 1007335446

Kontaktperson

Send til en kollega

0.063