Fremstillingen af beton har udviklet sig meget, og anvendelsen af miljøvenlige formolier har medvirket til, at overfladerne på beton kan laves meget pæne og glatte. 

Men desværre sker der i forbindelse med betonproduktionen også det, at der opstår en masse såkaldt negative porehuller. Disse negative porehuller opstår på grund af luftblærer og optræder som ganske små, knappenålslignende huller i overfladen. Desværre er der i dag ikke et maksimum for, hvor mange negative porehuller, der må forekomme på de enkelte BO-numre. 

På selve betonoverfladen er diameteren på disse porer ganske små -fra 0,1 til 0,5 mm. Men hvad langt værre er, at disse porehuller kan være mange gange større under betonoverfladen, helt op til 5 mm eller mere. 

Når man foretager spartling af disse negative porehuller, kan man ikke fylde hullet ud med spartelmasse, da hullerne er fyldt med luft. Og når man påfører spartelmasse, kan man kun presse den et stykke ind i hullet, hvorved luften i porehullet komprimeres. 

Den komprimerede luft vil efterfølgende presse spartelmassen ud, så der på betonoverfladen kommer en lille udposning af spartelmasse. Dette betyder desværre, at hullet ikke er udfyldt med spartelmassen. 

Nu kunne man tro, at problemet kunne løses ved at foretage yderligere spartling. Men det er ikke tilfældet, da den komprimerede luft fortsat vil puste hul i spartelmassen ved slibning og efterfølgende malerbehandling. Det er således ikke muligt at få en fuldstændig lukket og udfyldt overflade, når der forekommer negative porehuller. Problemet gør sig også gældende for malerarbejde, for udfaldskravet ”dækket, lukket, glat og jævn”.

Læs artiklen Negative porehuller i beton i Danske Malermestre 

Foto Faglig teknisk afdeling