23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nu skifter ikonisk vindspærreplade look

Gennem årene er flere millioner eksemplarer af den velkendte Windstopper blevet monteret på bygningsfacader i hele landet. Nu skifter den udseende, for det er blevet tid til en opdatering af den ikoniske vindspærreplade, der er endt med at blive en vaskeægte marketingsucces.

Uanset om du er hjemmevant i byggebranchen eller ej, har du sikkert set den før. Den er nemlig et let genkendeligt element på byggepladsen og er monteret under facaden på tusindvis af byggerier landet over.

I mange år har Swisspearl Windstopper været et populært værn mod vind, vand og kulde. Alene de sidste fem år er der monteret flere end 1,5 millioner Windstopper-plader på bygninger i Danmark.

Nu skifter den ikoniske vindspærreplade udseende. Sidste år blev Cembrit til Swisspearl, og derfor skal Windstopperen nu påtrykkes Swisspearl-logoet fremfor det gamle Cembrit-logo.

- Det nye look er et endegyldigt farvel til Cembrit-logoet, som udfases efter Swisspearls overtagelse og vores navneskifte i fjor. Og selvom det sker med en smule vemod, så markerer det også en milepæl i vores nye tilværelse som én af Europas førende byggematerialeleverandører, fortæller Anette Tymm, marketingchef ved Swisspearl Danmark A/S.

”Genial marketinggimmick”
Når blikket falder på Windstopperen, har der ikke været meget tvivl om, hvem der står bag produktet. Men i mange år skilte vindspærrepladerne sig dog ikke synderligt ud med sit grå udseende.

Det ændrede sig i 2014, hvor idéen opstod til at trykke Cembrit-logoet på pladerne. Og det viste sig at være en god idé.

- Idéen om at sætte logo på pladen blev født i vores R&D-afdeling. Logikken var at udnytte, at pladerne i lange perioder hænger til frit skue på åbne bygningsfacader, der er under opførelse eller renovering. Man kan sige, at det på den måde var en genial marketinggimmick i forhold til at få eksponeret vores brand ganske gratis i det offentlige rum over hele landet, lyder det fra marketingchef Anette Tymm, som uddyber:

- Og selvom idéen virkede banal, så blev al kritik gjort til skamme. For der er ingen tvivl om, at kendskabet til vores brand steg eksponentielt med, at flere og flere plader blevet monteret. Faktisk genkender mange virksomheden alene på grund af Windstopper-pladerne.   

Selvom Windstopper nu skifter udseende, skal forbrugerne ikke bekymre sig. Produktet forbliver nemlig fuldstændig det samme.

- Det påtrykte logo har ingen funktionel betydning, så der er ingen grund til at bekymre sig om kvaliteten. Windstopperen er akkurat lige så modstandsdygtig, hårdfør og nem at håndtere som tidligere. Den har bare fået en naturlig opdatering efter ejerskiftet, slutter Anette Tymm.

 

Faktaboks: Siden 2017 er der monteret mere end seks millioner kvadratmeter Swisspearl Windstopper i Danmark. Det svarer til: 

  • 184 gange arealet af Rådhuspladsen i København
  • Nok til at dække Eiffeltårnets overflade cirka 25 gange
  • Lidt over 750 fodboldbaner
  • Mere end halvanden gang størrelsen af Central Park i New York

Kilde: Swisspearl Danmark A/S. (Gælder Windstopper Basic, Windstopper Extreme og Windstopper Connect)

Swisspearl Danmark A/S
Gasværksvej 24, 1. sal
9000 Aalborg
9000 Aalborg
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK58711713
P nummer: 1002086335

Kontaktperson

Anette Brunsgaard Tymm
Marketingchef
+45 99372222 anette.tymm@swisspearl.net

Send til en kollega

0.047