23948sdkhjf
Del siden
Annonce

53 virksomheder får afdækket deres muligheder

Erhvervsministeriet har uddelt 5½ mio. kr. til 53 produktionsvirksomheder under ordningen ”Erhvervspartnerskabet for Avanceret Produktion”. Det gør det muligt for virksomhederne at få afdækket, hvordan produktionen kan automatiseres.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen har netop uddelt de første 5½ mio. kr. under Erhvervspartnerskabet for Avanceret Produktion, hvor der samlet er afsat 42 mio. kr. i perioden 2016-2019. Formålet med Erhvervspartnerskabet for Avanceret Produktion er at øge automatisering og digitalisering i små og mellemstore produktionsvirksomheder i Danmark.

GTS er med

GTS-foreningen og dermed de danske GTS-institutter er en del af Erhvervspartnerskabet for Avanceret Produktion. Formålet med at bringe ny produktionsteknologi i anvendelse i dansk erhvervsliv flugter godt med GTS-institutternes øvrige arbejde for at skabe dansk innovation.

”Vores erfaring er, at det især for små og mellemstore danske virksomheder kan være et stort spring at automatisere og digitalisere produktionen. Derfor er det positivt, at erhvervspartnerskabet giver mulighed for en ekstern afklaring af mulighederne og hjælp til at implementere indkøbt teknologi. Det vil give flere mod på at tage springet og implementere ny produktionsteknologi til gavn for dansk konkurrenceevne”, siger direktør i GTS-foreningen, Ragnar Heldt Nielsen.

Læs mere og se hvem der eller er med i erhvervspartnerskabet her

 

 

 

GTS-foreningen
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84807915
P nummer: 1002704477

Kontaktperson

DC
Dorthe Christiansen
Informationschef
+45 45162624 info@gts-net.dk

Send til en kollega

0.047