23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Fremtiden kræver forandring i byggebranchen

Danske Byggecentre sætter fokus på fremtidens krav til forandring i byggebranchen, ved en stor konference i Bella Sky torsdag den 2. februar 2017. Mød op og vær med til at præge udviklingen sammen med de andre 200 deltagere.

En stor del af den danske nationalformue er bygninger og infrastruktur, så der er store samfundsmæssige værdier på spil, når det drejer sig om fremtidsudsigterne for byggebranchen. De fleste danskere tilbringer det meste af deres tid i bygninger, som derfor også spiller en central rolle, når det gælder trivsel og livskvalitet.

  • Byggebranchens udfordringer er samfundets udfordringer. 80% af samfundsformuen er placeret i bygninger og infrastruktur, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef, Dansk Byggeri, så digitalisering, kompetencer, energieffektivitet og cirkulær økonomi er lige så meget nøgleord i byggeriet som hele samfundet. Droner og robotter er allerede inde på en del byggepladser, men mange flere skal komme til.
  • Torben Liborius mener også, at over 90% af de bygninger, vi bruger om 10 år, allerede er bygget, så forbedring og opgradering af den eksisterende bygningsmasse er afgørende.  Fokus på genanvendelse og bæredygtighed øges. Den cirkulære økonomi betyder, at materialeflowet vil komme til at se anderledes ud.

Derfor er bygninger ikke, hvad de har været: Gamle bygninger forfalder, bliver utidssvarende og mister deres værdi, hvis ikke de bliver fornyet og vedligeholdt. Nye bygninger er ikke bare bygninger, men også små produktionsanlæg for vedvarende energi og i øvrigt proppet med smart teknologi med internetforbindelse, som knytter bygningen sammen med hele den digitale verden. Nye bygninger er ikke længere ensbetydende med nye materialer - der kommer flere og flere nybyggerier, hvor en del af materialerne er genbrugte og genanvendte materialer fra gamle bygninger.

Forandringer ruller ind over os i højt tempo, også i byggebranchen, så hvad skal der til, hvis branchens virksomheder også skal kunne drive en fornuftig forretning om 10 år? Danske Byggecentre går på jagt efter gode svar på dét spørgsmål ved en stor konference 2. februar 2017.

  • Palle Thomsen, adm. direktør, Danske Byggecentre, fastslår, at de 400 danske byggecentre har været bindeled mellem leverandører og udførende i byggeriet i over hundrede år. Derfor er jeg ikke bange for, at byggecentrenes forretningsmuligheder bliver skyllet væk i udviklingens malstrøm, men selvfølgelig skal vi være helt fremme og påvirke udviklingen, for vore kunder, så de også fremover kan være sikre på at få den service og de løsninger, de har brug for, når de handler med deres byggecenter.

Første halvdel af konferencen er helliget en paneldebat, hvor seks organisationer er inviteret til at give deres bud på, hvad der skal til på de store linjer, hvis byggebranchen skal være med til at præge udviklingen. De seks organisationer er DANSKE ARK, Bygherreforeningen, BAT-kartellet, DI Byg, Danske Byggecentre og Dansk Byggeri. De får hver fem minutter til at give bolden op, hvorefter Hans Engell som ordstyrer vil bruge sin erfaring til at sikre, at vi får en skarp, livlig og produktiv debat, som peger fremad.

Som noget ganske nyt har DU også mulighed for at deltage i debatten. Send dine spørgsmål til ia@bdb.dk og vi vil sørge for at ordstyreren Hans Engel, kan bruge det i debatten og stille de vigtige spørgsmål til panelet.

Anden halvdel fokuserer på valg af strategi for virksomheder i branchen. Tre visionære direktører får hver 25 minutter til at løfte sløret for de strategiske perspektiver, de hver især ser som afgørende for de virksomheder, de står i spidsen for. Den første er Søren P. Olesen, som er CEO i DT Group, der bl.a. driver Silvan og STARK. Den næste er Kasper Guldager Jensen, som er arkitekt, partner i 3XN og direktør for GXN, der er et udviklingsselskab stiftet af 3XN. Den tredje er Martin Manthorpe, som er strategidirektør hos NCC i Danmark.

Søren P. Olesen præsenterer DT Groups strategi, Kasper Guldager Jensen fortæller om forretningsmulighederne i cirkulær økonomi, mens Martin Manthorpe vil forklare hvorfor han mener branchen står overfor et paradigmeskift, hvor bæredygtighed bliver en nøgle til forretningsmæssig succes.

Vi glæder os til at byde velkommen til en forrygende branchedag med debat, professionelle input, strategiske tanker, iværksætterlyst, netværk og festlige input afslutter Palle Thomsen.

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714
P nummer: 1002705928

Kontaktperson

Send til en kollega

0.094