Industri er et ord, som mange forbinder med mørke og beskidte lokaler, hvor medarbejdere iført blå kedeldragt betjener maskiner og udstyr, som kaster den ene metalspån af sig efter den anden, og hvor gløden fra svejseflammen både kan ses og lugtes.

Det er et helt forkert indtryk. I dag står medarbejderne ved højteknologiske maskiner, hvor metalbearbejdningen foregå bag beskyttende skærme, og hvor medarbejderne styrer alle funktioner fra en pult, der minder om den, vi kender fra computeren. Omgivelserne er rene. De gråmalede gulve med de gule sikkerhedsstriber minder om et stuegulv.

Beskidte fingre kan man stadig få, men slet ikke som de barkede og beskidte næver, fortidens industriarbejdere havde.

At mange stadig forestiller sig fortid i stedet for nutid, er måske årsagen til, at interessen for en uddannelse indenfor metal- og maskinindustrierne ikke er stor. Desværre overser mange også, at livslønnen for en industritekniker er den samme som lægens eller ingeniørens. Ja, uden metal og medarbejdere til at betjene udstyret på samme sikre måde, som de håndterer computerspil og diverse applikationer, var der ikke noget, der hed industri herhjemme.

Der er stort set metal i alt, hvad vi omgiver os med. Det var ikke muligt at få en champagnebrus i iskiosken, hvis der ikke først var skabt en metalform til isen. Slagteren anvender en stålkniv, når mørbraden skal finpudses, og høreapparatets plastdele er støbt i en metalform og efterfølgende bearbejdet på CNC-maskiner med nærmest mikroskopiske værktøjer.

"Det er fint, at vi bruger mange ressourcer på bioteknologi og i medicinalindustri, men når ideerne skal omsættes til produkter, er brugen af metal en nødvendighed. Vi skal huske, at i mange tilfælde foregår metalbearbejdningen i rent rums miljøer, hvor medarbejderne går med hårnet af hensyn til produkterne," siger Dansk Erhvervs sekretariatschef Michael Ostenfeld.

"Timelønnen i Danmark er høj, men når du sammenligner med mange andre lande, er outputtet oftest er meget større. Vi har været gode til hele tiden at automatisere og optimere produktionen. Vi er dygtige og kreative. Vi henter gerne inspiration fra ny teknologi, og adopterer den med en holdning om, ”at det må vi kunne gøre lidt smartere”. Og det kan vi – det er det, der skal tiltrække nye medarbejdere," siger sekretariatschefen.fra Dansk Værktøjsmaskinforhandler Forening, DVF, som sammen med Odense Congress Center og branchebladet Teknovation arrangerer VTM-messerne, i øvrigt i samarbejde med Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj & Automation, Bitva, og dennes erfagrupper for henholdsvis Skærende værktøj og Metrologi. Michael Ostenfeld er ligeledes sekretariatschef for Bitva.

Både DVF og Bitva har hjemme i Christian IV´s Børsbygning i hjertet af København hos Dansk Erhverv, og således er cheføkonom Steen Bocian inviteret til at åbne VTM 2017, der vil underbygge udsavnet om at metal- og maskinindustriernes betydning for det omgivende samfund er overordentlig stor.

Der er gratis adgang til messen, når du registrerer dig på www.vtm2017.dk