Dansk Halbyggeri blogger om byggeri
Fagpersoner og medarbejdere får mulighed for at formidle deres viden og give deres syn og holdninger til kende på den nye blog.
Hos Dansk Halbyggeri er man begyndt at blogge. Fremover vil der med jævne mellemrum komme nye blogindlæg på hjemmesiden, hvor medarbejdere og andre fagpersoner med holdninger og kompetence inden for byggeri får mulighed for at formidle deres viden og give deres syn og holdninger til kende vedr. brancherelaterede emner.
Planen er, at viften af skribenterne vil udvides på sigt gennem gæstebloggere – det kan være forskellige fagpersoner, fx samarbejdspartnere, som har noget på hjertet i forhold til branchetemaer, tendenser eller fagspecifikke betragtninger.
”Med bloggen får vi delt viden, sat fokus på tendenser og ytret holdninger. – Ikke blot vores egne men også i andre fagpersoners perspektiv. Det er med til at give både os selv og de gæstebloggere, vi inviterer ind, en personlig stemme i en faglig debat," lyder det fra Dansk Halbyggeri.