En del af automatiseringen omfatter mere almindelig digitalisering. Men det er ikke der, at slaget kommer til at stå på den juridiske scene. Det spændende handler mere om brugen af kunstig intelligens, også kaldet AI. Her kommer slaget til at stå om alle de opgaver, som juristen har, når hun ikke står i en retssal.

Sådan lyder det fra Anders Kofod-Petersen, vicedirektør på GTS-instituttet Alexandra Instituttet og professor i kunstig intelligens.

– Vi har i dag teknikker, som i princippet kan læse en kontrakt og afgøre, om den er god eller dårlig. Vi har systemer, som med meget høj nøjagtighed kan forudsige resultatet af et søgsmål. Faktisk gør systemerne det bedre end juristen. De her AI-systemer har forudsagt, hvad USA’s højesterets beslutninger blev. Den kunstige intelligens ramte med 75 procents nøjagtighed modsat juridiske eksperter, der ramte med 56 procent, forklarer han.

Grundlæggende så handler det om automatisering af en eksisterende proces. Det gælder også alle de cases fra 1897, 1912 osv, som man skal bruge i f.eks. amerikansk lovgivning til præcedens. Det tager kun kort tid for en maskine at tygge sig igennem alle disse data og cases. Og når maskinen kender de her cases, er det også muligt at afgøre, om man har en stærk eller svag sag med ret høj nøjagtighed. At gøre de ting, som man tror et menneske skal gøre, er fuldt ud muligt i advokatbranchen i dag.

– Det er klart, at det ikke muligt for et menneske at tygge sig igennem de her retssager og se det her mønster. Men det er muligt for et menneske at skrive den software, der gør det. Så der er gode muligheder i at anvende kunstig intelligens i det dømmende regi, forklarer han.

Flere startups har meldt sig

Der er allerede startups på banen inden for juridisk rådgivning. Et af dem er danske Legal Desk, hvor man kan få oprettet et anpartsselskab eller udarbejdet ægtepagter og samværsaftaler. Ideen er at gøre det hurtigere og billigere end, hvis man skal have en jurist ind over.

Læs mere her