Dansk Autoværn leverer til Københavns Kommunes største vejprojekt

| Medlemsnyhed | Indrykket af Dansk Autoværn A/S

Dansk Autoværn A/S har i halvandet år arbejdet med Københavns Kommunes største vejprojekt på Nordhavnsvej i forbindelse med vejens tilslutning til Helsingørmotorvejen.

Projektet er blevet et tilløbsstykke for arkitekter og ingeniører, der studerer den helt særlige løsning, der er lavet på strækningen.

Stærkt samarbejde med Züblin

Løsningen indeholder en krum støjskærm som løber op af rampen over Helsingørmotorvejen. Støjskærmen er designet af landskabsarkitektfirmaet Schønherr A/S, og det har været en spændende udfordring at montere den korrekt, idet der både er kurvede sceptre og stigning/svinghældning på rampen. Samtidig er meget af støjskærmen monteret om natten, så trafikken har kunnet afvikles på Helsingørmotorvejen samtidig.

Kristian Møller Jensen, projektleder ved Züblin siger om samarbejdet med Dansk Autoværn: ”Samarbejdet har fungeret rigtig godt. Både projektlederen og montagefolkene har været løsningsorienterede, og det har gjort at det har forløbet smidigt trods de mange små udfordringer, der har været i den komplicerede løsning.”

Stor styringsopgave

Ud over støjskærmen på rampen er der leveret broautoværn på broen, betonautoværn på Helsingørmotorvejen og støjskærm på Lyngbyvejen. Det har været en stor styringsopgave dels at afspærre spor skiftende steder, at koordinere natarbejde og at styre de mange leverancer til strækningen. Det er noget af det Dansk Autoværn er rigtig stærke til.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Dansk Autoværn A/S

Tietgensvej 12
8600 Silkeborg
Danmark
Dansk Autoværn A/S

Billeder & videoer

IMG_5143IMG_5144

Send til en kollega

0.081