23948sdkhjf
Del siden
Annonce

The Wave – Interaktiv sanseoplevelse med aluminiumsstruktur

Sanseoplevelse med aluminiumsstruktur

I forbindelse med Frost Festival, finder man i februar 2017, 2018 og 2019 ved molen på Ofelia Plads i København, 40 styks næsten fire meter høje trekanter, der i forlængelse af hinanden strækker sig ud over et område på hele 80 meter. Om dagen står trekanterne livløse hen, men når mørket falder på, vækkes lys og lyd til live, og installationen forvandler sig til et sansende, interaktivt kunstværk. De 80 meter oplevelse og indtryk består af en struktur af aluminium, som Alumeco har leveret profilerne til.

 

Lys og lyd i det københavnske natterum

The Wave er skabt til Frost Festival, og projektet er støttet af Realdania og Foreningen Ofelia Plads. Installationens formål er at skabe en sansning med fokus på lys og lyd samt de associationer til fortolkning af tid og rum, som sansningerne kan skabe via værkets reaktion på bevægelse.

 

Bag udformningen af The Wave står lysdesigneren Obscura Vertigo. Kunstnernavnet dækker over virksomheden Vertigo ApS, og består af privatpersonerne Frederik Hilmer, Kasper Rasmussen og Vibeke Bertelsen. Obscura Vertigos kreativitet og snilde indenfor lysdesign er i The Wave kombineret med lyddesign af Peter Albrechtsen.

 

Obscura Vertigo beskriver selv værket som:

-        En interaktiv, pulserende bølge, der bryder med den lange mole, som Ofelia Plads ved havnebassinet og Skuespilhuset er. Værket er designet til at give pladsen en ekstra dimension med kunstnerisk liv og sanselighed. Besøgende kan gå igennem værket, opleve hvordan oplevelsen forandres alt efter perspektiv og interagere med det skiftende lysdesign.

 

Prioritering af finish og fleksibilitet

De 40 trekanter består af to slags aluminiumsprofiler, der begge er specialdesignede til, i forbindelse med hinanden, at opfylde installationens formmæssige krav. I alt består kunstværket af cirka 1.219 meter specialprofiler fra Alumeco, og i den forbindelse har finish og udtryk i forhold til værkets formmæssige struktur været afgørende for Obscura Vertigos endelige tilfredshed med installationen:

 

-        For Obscura Vertigo er finish meget vigtigt. Det er vigtigt for det samlede udtryk, og det er vigtigt for såvel selvforståelse og tilfredshed som værdien af det endelige resultat, siger Kasper Rasmussen.

 

I forlængelse heraf har Obscura Vertigo også oplevet positive rammer omkring udviklingsprocessen:

-        Vi har haft et godt samarbejde med Alumeco, og har draget nytte af virksomhedens erfaring. Alumeco har udvist stor fleksibilitet i forhold til at få en tung industriel processtyring til at fungere med de stramme og ufleksible leveringskrav, som ofte er et vilkår, når man arbejder med bygnings- og installationskunst, afslutter Kasper Rasmussen.

 

Nåede du ikke at opleve The Wave i år, har du igen muligheden næste år, hvor installationen genopsættes i forbindelse med Frost Festival 2018.

Alumeco A/S
Næsbyvej 26
5000 Odense C
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK19851974
P nummer: 1004017635

Kontaktperson

Send til en kollega

0.111