23948sdkhjf

Gulvlakør præsenterer kunst-is af polymer

NIS-sport har i flere år beskæftiget sig med lakering af sportsgulve og udviklingen af nye danske gulvprodukter i komposit. For ca. et år siden præsenterede NIS-sport deres nyeste produkt, en helårs skøjtebane lavet af kunst-is, eller rettere af polymer paneler.
NIS-Sport i Brønderslev i det nordjyske har i løbet af årene lakeret over 600 gulve i haller, gymnastiksale og forsamlingshuse. Nu har virksomheden fået endnu et produkt, nemlig kunstig is.

Virksomheden fungerer i dag som eneforhandler af InterIce-produktet, der er en helårsskøjtebane i kunst-is, der er lavet af polymer paneler, der hverken kræver vand eller energi i sin drift.

Skøjebanen fra InterIce kan bruges året rundt, er ikke indskrænket af hård frost, høje sommertemperaturer eller tagdækning, og da banen hverken kræver vand eller el er den særdeles omkostningsvenlig.

Banen fungerer som en almindelig skøjtebane lavet af is, hvor der anvendes almindelige skøjter, og den er derfor velegnet til både ishockey, hurtigløb og kunstskøjteløb og kan endvidere anvendes af børn og voksne i alle aldre og størrelser. Banen vedligeholdes løbende for at gøre isen nemmere at skøjte på, men i modsætning til en bane af is, kræver kunst-is-banen et minimum af vedligehold.

Eftersom banen ikke kræver brug af vand og energi er omkostningerne særdeles lave, ca. 30 – 40.000 kroner årligt, der hurtigt tjenes ind, da anvendelsen af banen ikke er sæsonbetonet.

Gulvet blev demonstreret første gang i Hørsholm Skøjtehal, og i øjeblikket arbejdes med tre store og én mindre bane.

Læs mere på NIS-Sports hjemmeside
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204