23948sdkhjf

Førende internationale forskere klar til digitale dage i Aalborg

Nordjyske byggeuddannelser inviterer til åbne forelæsninger om Det Digitale Byggeri med en buket af førende internationale forskere og specialister.
Med UCN og Aalborg Universitet i spidsen samles byggevirksomheder og studerende fra alle byggeriets fag om digital videndeling ved det hidtil største digitale set-up i dagene 21. - 23. april.

- Programmet er på plads, og vi er stolte over at kunne byde velkommen til en stribe åbne foredrag ved en kreds af førende internationale forskere og specialister, siger projektleder René Martin Larsen.

De Digitale Dage åbnes af Dansk Byggeri og byder blandt andet på åbne foredrag ved Israel’s førende digitale forsker Rivka Oxman samt danske Christian Birch Sørensen fra Rambøll.

- Arrangementet henvender sig både til eksperter og byggevirksomheder, der ønsker at komme i gang med de nye digitale værktøjer, og vi har fra starten lagt vægt på at skabe en balance mellem teori og praktisk virkelighed.

To konkrete projekter
Som led i arrangementet vil 80 delprojekterer en ny hovedbygning til Aalborg Universitet samt et nyt center for viden og innovation til EUC Nord:

- Vi arbejder med virkelige projekter, og arbejdet gennemføres i et professionelt miljø med studerende arkitekter, ingeniører, konstruktører, teknikere og håndværkere, der alle frem gennem foråret har deltaget i målrettet undervisning i de digitale teknikker og værktøjer, forklarer René Martin Larsen.

De Digitale Dage foregår i kantinen i Porthusgade 1, 9000 Aalborg. Læs mere på www.dedigitaledage.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078