23948sdkhjf

Hvorfor skal taget nu være grønt?

Grønne tag-løsninger er så småt ved at finde fodfæste i den danske byggebranche. Men hvad er et grønt tag i grunden, og hvad gør det godt for?
I flere storbyer verden over brydes de gråsorte tagflader i stigende grad af små grønne firkanter.

Fænomenet hedder grønne tage og er i takt med det øgede fokus på klimaet også begyndt at finde vej til flere danske byggeprojekter.

Godt for andet end øjnene
De grønne tage vandt oprindeligt indpas i Tyskland for omkring 40 år siden. Dengang var det udelukkende af æstetiske hensyn, men siden har man fundet ud af, at grønt er godt for andet end øjnene.

For 10 år siden fik amerikanerne således øjnene op for fænomenet, da forskere ved universitetet i Toronto begyndte at forske i tagenes økonomiske fordele.

Her fandt man ud af, at der især var noget at hente på sundhedsområdet. I tætbebyggede byområder er temperaturen typisk 2-3 grader varmere end på landet, og det er ikke godt for indeklimaet. Forskerne opdagede, at man ved at beplante 15-20 % af tagene kan opnå den samme temperatur i byerne som på landet.

To typer af løsninger
Inden for grønne tage skelner man typisk mellem to typer; intensive og ekstensive løsninger.

Førstnævnte er taghaver, hvor man så at sige ’flytter’ haven op i højderne for fx at højne boligværdien. Ekstensive tage er derimod løsninger, som ikke er egnet til ophold, men som anlægges med henblik på at forbedre klimaet.

Det ekstensive tag er opbygget af plantearten Sedum, og taget har blandt andet den egenskab, at det kan tilbageholde 70-80 % af regnvandet, så der går lidt længere tid, før vandet når kloakkerne. Endvidere binder det støv stoffer, reducerer støj og bidrager dermed til et bedre byklima.

Endelig er der en del at hente til co2-regnskabet. Fx viser studierne fra Toronto, at byen årligt kan spare 2,18 mio. tons co2 ved at gøre 6 % af tagfladerne grønne.

Ekstensive tage produceres i systemtykkelser på 60-120 mm. med en vandmættet vægt på 50-150 kg. pr. m². Jo tykkere, jo bedre kvalitet.

Udover de to gængse typer arbejder flere producenter også med en kombination, de såkaldt semi-intensive tage.


Læs mere:
Millionsats på produkter til fremtidens tage
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078