23948sdkhjf

VIA bygger for 87 mio. kroner i Horsens

Med en helt ny blok på Campus Horsens gør VIA University College nu plads til pædagoger og sygeplejersker. Casa i Horsens er valgt som entreprenør.
Byggeriet vil koste 87 mio. kroner, og den nye blok baner vejen for, at pædagoguddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse kan flyttes fra Gedved til Horsens.

Desuden kan der med udvidelsen etableres en ny sygeplejerskeuddannelse i Horsens.

Kantine, bibliotek og idrætshal
Udover byggeriet af den nye blok rummer projektet ombygning af kantine- og biblioteksfaciliteterne, så hele Campus bliver gearet til at tage imod de ca. 730 nye studerende.

Desuden vil der blive bygget en idrætshal, som dels skal benyttes af pædagoguddannelsen og dels til fritidsaktiviteter for de studerende på Campus Horsens.

Efter et EU-udbud er Casa i Horsens valgt som entreprenør på projektet. Virksomheden får hjælp af Arkitekthuset i Silkeborg samt Rambøll. Byggeriet forventes at stå færdigt 1. august 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094