23948sdkhjf

Skrappe regler undrer VVS-grossist

VVS-grossisten Brødrene Dahl mener, at den skærpede godkendelsesordning, som netop er trådt i kraft, går længere end nødvendigt.
Dyrt og besværligt. Sådan betegner kategoridirektør i Brødrene Dahl, Morten Hatting, i korte træk den nye godkendelsesordning på byggeområdet, der blev en realitet fra 1. april.

Det skriver Berlingske Business.

Som distributør af tusindvis af rør, sammenkoblinger o.l. mærker Brødrene Dahl særligt de skrappe danske krav for produkter, der er i kontakt med vand.

Gør som resten af EU
De nye bestemmelser betyder, at produkter efter tre år skal godkendes af et institut – også selvom der ikke er sket forandringer af produktet. Hertil kommer en afgift for at få produktet registreret igen.

- Vi har tusindvis af varenumre inden for drikkevandssystemet, og det virker meget besynderligt, at alt skal igennem så omfattende godkendelsesprocedure hvert tredje år. Derudover skal det igennem en ny godkendelse, hver gang man ændrer en lille ting i tilgangsrøret eller lignende. Vi ved dog endnu ikke, hvor omfattende godkendelser der bliver tale om ved marginale ændringer, siger kategoridirektør i Brødrene Dahl, Morten Hatting, til Berlingske Business.

For at mindske regelbøvlet forslår Morten Hatting, at Danmark i stedet for den nuværende enegang med ekstra skrappe krav, følger de fælles europæiske regler på EU-niveau.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125