23948sdkhjf

LM Byg udpeger ny bestyrelsesformand

Erfarne kræfter skal bidrage til yderligere vækst hos den sjællandske entreprenør.
LM Byg A/S har de seneste år oplevet en positiv udvikling inden for bl.a. beton, montage og anlæg – senest med et plus på over 7 mio. kr. før skat i 2011/12.

I bestræbelserne på at videreføre udviklingen har LM Byg udnævnt Lars-Christian Brask som ny bestyrelsesformand. Han overtager ansvaret fra Flemming Kragh Hansen, som trækker sig tilbage efter mange år på posten.

49-årige Lars-Christian Brask er en yderst erfaren herre i erhvervslivet herhjemme såvel som internationalt. Gennem de sidste 25 år har han skabt resultater især inden for den finansielle sektor – bl.a. som Director for USB Wealth Management England, direktør og chef for Carnegie Bank Private Banking og som Adm. Direktør for EFG Bank Danmark.

- Lars-Christian Brask er en flittig, erfaren leder og en international bankmand, som har opbygget og motiveret flere prisvindende hold og organisationer. Han har et stærkt og bredt netværk og er en fokuseret rådgiver med et højt fagligt niveau – og kemien mellem os er rigtig god, så jeg har store forventninger til ham som del af LM Byg, siger administrerende direktør Carsten Mindegaard.

- Jeg er meget glad for udnævnelsen. LM Byg er en virksomhed med et stort og yderligere potentiale – og med en masse dygtige, hårdtarbejdende medarbejdere. Så jeg ser frem til at fortsætte arbejdet med at skabe fremgang, siger den nyudnævnte formand.

Lars-Christian Brask er udover sin rolle i LM Byg A/S i dag også formand for John Jensen VVS A/S, bestyrelsesmedlem i Nellemann koncernens selskaber; People Test Systems A/S og Peak Vanta-ge AB, bestyrelsmedlem i Kraftvaerk A/S, Big E Financials og Artha Kapitalforvaltning, medlem af advisory boardet for JewlsCPH og Gippler.dk samt Innovation Board medlem i Aller Media A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094