23948sdkhjf

Moe & Brødsgaard skal rådgive på milliardprojekt

Ingeniørvirksomheden har sammen med Brunsgaard+Laursen og Mtre sikret sig opgaven som bygherrerådgiver på de kommende års byggeri af Ny Psykiatri Bispebjerg.
Efter et tæt opløb har Moe & Brødsgaard, Brunsgaard+Laursen og Mtre vundet bygherrerådgivningen på byggeriet af Ny Psykiatri Bispebjerg foran seks andre prækvalificerede teams.

- Det er et stærkt vinderteam, og vi ser frem til et godt og spændende samarbejde, siger en tilfreds projektleder for Ny Psykiatri Bispebjerg, arkitekt Charlotte Valerius.

Hun forklarer, at valget af Moe & Brødsgaard blandt andet bygger på virksomhedens store erfaring med planlægning, tilrettelæggelse og styring i forhold til gennemførelse af komplekse byggeprojekter. Herudover er Moe & Brødsgaard i besiddelse af konkret rådgivererfaring fra opgaver inden for sundheds- og psykiatriområdet; herunder DNV Gødstrup og Viborg Regionssygehus.

Som bygherrerådgiver får Moe & Brødsgaard blandt andet til opgave at udarbejde byggeprogrammet og at gennemføre en 2-faset projektkonkurrence, der udskrives i 2014.

Ny Psykiatri Bispebjerg har et samlet budget på 1,03 mia. kr. og omfatter 32.000 m² ombygning samt 27.000 m² nybyggeri. Selve byggeriet indledes i 2016 og er en del af det samlede projekt Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.

Læs om projektet på www.nythospitalbispebjerg.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125