23948sdkhjf

Jorton ændrer i ledelsen

Carsten Varneskov er udnævnt som direktør for Jorton-koncernen, mens John Funch er tiltrådt som ny direktør i selskabet Jorton A/S.
Da koncerndirektør Jesper Kristiansen i juni 2012 forlod Jorton, tog direktøren i datterselskabet A/S Boligbeton, Carsten Varneskov, midlertidigt over.

Denne løsning er nu gjort permanent, og Carsten Varneskov vil således fremover varetage opgaverne som adm. direktør for Jorton Holding, koncerndirektør for Jorton-koncern samt adm. direktør for A/S Boligbeton.

Samtidig er 44-årige John Funch ansat som adm. direktør i Jorton A/S. Han havde første arbejdsdag den 1. april og kommer til Jorton med en stor og bred praktisk og teoretisk ledelsesmæssig erfaring i bagagen.

- John Funch har flere år bag sig som divisionsdirektør for MT Højgaard i Midt- & Nordjylland samt i Norge, hvor han i sit karriereforløb har udvist en stor evne til at styre og udvikle forskellige forretningsområder med stor succes, oplyser Elma Lomholt, HR-chef i Jorton.

I koncernens tredje selskab, Hustømrerne A/S, fortsætter ledelsen uændret med Anette Storm som adm. direktør.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093