23948sdkhjf

Genbrugsplads over 10 mio. kr. dyrere end ventet

Udgifterne til etableringen af en ny genbrugsplads i Fjerritslev overstiger nu langt de bevilligede 17,5 mio. kr. Seneste opfølgning viser udgifter på 31,7 mio. kr.
Etableringen af en ny genbrugsplads i Fjerritslev fik oprindeligt en bevilling på 17,8 mio. kr., og efter licitation var etableringsomkostningerne sat til 17,5 mio. kr. Efterfølgende økonomiopfølgninger fra den 31. januar 2013 og 20. marts 2013 viser samlede udgifter på henholdsvis 27,4 mio. kr. og 31,7 mio. kr. De fremgår af det seneste referat fra Økonomiudvalget i Jammerbugt Kommune.

Her fremgår det, at merudgifterne især skyldes fire forhold: Jordbundsforholdene er dårligere end de første analyser viste, grundvandsstanden ved anlægsstart var en meter højere end målt ved projekteringen, udgiften til projektering og tilsyn er blevet, da det har været nødvendigt at tilknytte en anden rådgiver til projektet, og endeligt har der under anlægsarbejderne vist sig forhold, som der ikke kunne tages højde for i projekteringen.

De fire punkter har indtil videre medført estimerede ekstraudgifter på henholdsvis 4,1 mio. kr., 3,5 mio. kr., 1,8 mio. kr. og 1 mio. kr. Hertil kommer en lang række andre forhold, som medfører merudgifter, herunder vintervejret, der har forsinket og besværliggjort processen.

"Aldrig oplevet noget lignende"
Til Nordjyske.dk oplyser kommunens chef for teknik og forsyning, Peter Laursen, at udgifterne kan ende på 32 mio. kr.

- Alt er gået galt, som kunne gå galt. I mine 25 år i branchen har jeg aldrig oplevet noget lignende, siger Peter Laursen til avisen.dk.

Teknik- og Forsyningschefen har hyret sagkyndig og juridisk bistand til at gennemgå projekt og projektering mhp. at belyse årsagerne til overskridelserne, herunder om der kan placeres et ansvar herfor. Han vil derfor ikke sige mere til avisen, da der er udsigt til et retsligt efterspil.

En konsekvens af de eskalerende udgifter er, at der ikke er penge til etablering af Pandrup Genbrugsplads. Den oprindelige bevilling på 38,5 mio. kr. var øremærket genbrugspladser i både Pandrup og Fjerritslev. Det vil derfor være nødvendigt med yderligere bevilling.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109