23948sdkhjf

White vinder rådhus-projekter

Lejre Kommune har indgået aftale med White Arkitekter om totalrådgivning på renovering, delvis modernisering og energioptimering af rådhusene i Allerslev og Hvalsø.
Det bliver White Arkitekter, der står for totalrådgivningen forbindelse med renovering, delvis modernisering og energioptimering af rådhusene i Allerslev og Hvalsø. Ingeniørfirmaet Lyngkilde A/S og landskabsarkitekterne Thing&Brandt Landskab er underrådgivere på projekterne. Det oplyser Lejre Kommune.

- Det er med glæde, at vi er blevet udvalgt til totalrådgiver på rådhusprojektet i Lejre Kommune, og vi er allerede godt i gang med planlægningen af det videre forløb, siger Gert Lindenskov, projekt- og projekteringsleder fra White Arkitekter.

Selve entrepriseopgaven forventes at blive sendt i udbud i løbet af sommermånederne. Udbudsprocessen og udvælgelsen for entreprisen gennemføres af totalrådgiveren. Byggeprocessen på de to rådhuse igangsættes i august 2013. Begge rådhuse skal stå færdige juli 2014.

Godt for klima og personale
- Med det samlede byggeprojekt får Lejre Kommune nu to funktionelle og energimæssigt tidssvarende administrationsbygninger. Vi glæder os til endelig at kunne samle Lejre Kommunes administration på to rådhuse. Samtidig vil byggeprojektet dæmme op for de arbejdsmiljømæssige udfordringer, som rådhuspersonalet har oplevet de senere år, siger chef i Center for Ejendomsdrift i Lejre Kommune, Christian Østeraas.

Etableringen af tilbygningen på Hvalsø Rådhus forventes at blive igangsat i februar 2014. Først skal forslaget til tilbygningens udformning præsenteres for politikere og medarbejdere i forsommeren 2013, hvor forslaget skal godkendes før videre projektering.

Fakta
• Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. september 2012, at der skal foretages en renovering/delvis modernisering og energioptimering af rådhusene i Allerslev og Hvalsø, samt en udvidelse af rådhuset i Hvalsø på ca. 550 m² i ét plan.

• Projektet indeholder blandt andet efterisolering af udvalgte facader og tag, fælles alarm- og nøglesystem, forbedring af ventilation, etablering af elevatorer, flere parkeringspladser, solceller, jordvarme og en tilbygning på Hvalsø Rådhus, der skal huse Center for Social & Familie, som i dag sidder på Lyndby Rådhus.

• Ombygningerne betyder, at administrationen på Lejre Kommunes nuværende tre rådhuse i fremtiden bliver samlet på to rådhuse; Allerslev Rådhus og Hvalsø Rådhus. Lyndby Rådhus nedlægges.

• Selve byggearbejdet på rådhusene i Allerslev og Hvalsø begynder i august 2013. Alt bygningsarbejde forventes afsluttet i juli 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188