23948sdkhjf

Navneskift markerer ’grøn’ satsning

1:1 Arkitekter vil være en energineutral tegnestue og skifter i den forbindelse navn til ZESO Architects.
ZESO står for ZE ro SO ciety, og navneskiftet skal således ses som en markering af tegnestuens voksende internationale engagement og grønne tilgang til arkitekturen.

- Vi er i fuld gang med at opsætte mål for, hvordan vi selv kan blive en energineutral tegnestue. Første synlige bevis er omstillingen til udelukkende 100 procent elektriske firmabiler. Tegnestuens energiforbrug omstilles til bæredygtig energi. Foreløbigt forbruger vi udelukkende strøm produceret af vindmøller. Og sådan vil vi blive ved. Vi indfører et grønt årsregnskab, med det formål, at blive 100 procent energineutrale, fortæller CEO Torben Juul.

Han mener, at Danmark har alle muligheder for at udnytte hjemmemarkedet som grundlag for eksport af fremtidens grønne velfærd. Hos ZESO Architects mærker man det allerede.

- Vi har indgået samarbejdsaftaler med tegnestuer i Tyskland og Kina. Deres lokalkendskab, parret med vores skandinaviske design og bæredygtige tilgang til opgaven, kaster allerede opgaver af sig og skaber stor interesse hos bygherrerne, fortæller Torben Juul.

ZESO Architects er medlem af Green Building Council Denmark, og flere medarbejdere er uddannet til at medvirke ved DGNB-certificering af bygninger. Udover nybyggeri satses der på renoveringsprojekter, hvor målet er at blive blandt de første tegnestuer i Danmark, der får DGNB-certificeret et renoveringsprojekt.

Torben Juul understreger, at navneskiftet hverken medfører ændringer i selskabskonstruktion eller partnerkreds.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.471