23948sdkhjf

Randers gør arkitekturpolitik konkret

Som led i Randers' arkitekturpolitik udarbejdes konkrete bud på byggemulighederne i byen. Nyt hæfte med idéer har temaet boliger og bæredygtighed.
Randers Kommune har formuleret en arkitekturpolitik, Muligheder med kvalitet, der har store ambitioner om arkitektonisk kvalitet i hele kommunen. I 2010 udkom det første hæfte i en række på fire med en beskrivelse af Randers Kommunes arkitekturpolitik og konkrete bud på byggemuligheder i Randers bykerne. Nu er hæfte nummer to på gaden, og her sættes fokus på bydelene i Randers med temaet boliger og bæredygtighed.

- Alt for mange arkitekturpolitikker er ukonkrete, og det gør det svært for eksempel bygherrer eller investorer at se, hvor vi vil hen som kommune. Ved at gøre det konkret - blandt andet med ideoplæg til inspiration - tydeliggør vi, hvad der er vores mål og ønsker for den fortsatte udvikling af vores kommune, siger stadsarkitekt Henri Amsler.

Opfordringer til indretning af byen
Ligesom det første hæfte i rækken er det nye hæfte to, Bydelene i Randers, ikke højtravende, men aktivt og udadvendt med fokus på det nære og det gode eksempels magt.

- Vi prøver ikke at gøre os til dommere over, hvordan man skal indrette sig. I stedet kommer vi med en opfordring til alle, der har indflydelse på, hvordan vi indretter os, til at tænke alternativt og få nye ideer, sætte fokus på boliger og bæredygtighed og tænke over hvordan vi tilpasser os omgivelserne og naturen. Det behøver ikke at være dyrere at bygge, fordi det ser ordentligt ud, konstaterer Henri Amsler.

Hæftet er ligesom det første i rækken udsendt til en bred kreds, der står for byggerier. Det er eksempelvis arkitekter, developere, ejendomsmæglere og kreditforeninger.

Læs det nye hæfte på: planlaegning.randers.dk.

Inden udgangen af 2014 vil Randers Kommunes arkitekturpolitik udmønte sig i endnu to Muligheder med kvalitet-hæfter. Det næste i rækken vil omhandle byerne Langå, Assentoft og Spentrup, mens det fjerde og sidste vil beskæftige sig med arkitekturpolitikken i forhold til de ca. 80 landsbyer i Randers Kommune.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125