23948sdkhjf

Byggerimesse gentager speeddating-succes

Virksomheder vil igen få mulighed for at speeddate, når Building Green 2013 løber af stablen til efteråret.
Der var fuld fart på forretningsmøderne, da fagmessen Building Green sidste år introducerede et nyt matchmaking-koncept.

”Building Green Connections” blev så en stor succes, at det også finder vej til årets udgave af Building Green, der afholdes i dagene 9. og 10. oktober i Forum, København.

Konceptet er egentlig ganske simpelt. Udstillere og besøgende kan op til messen booke møder med hinanden online, og under selve messen har deltagerne 1:1 møder á 20 minutters varighed. Her kan man hurtigt og effektivt afklare mulighederne i et eventuelt samarbejde, og det var populært blandt deltagerne i 2012, hvor der blev arrangeret flere end 100 møder.

Større og bedre i 2013
- Vi har masser af erfaring med konceptet fra blandt andet Ecobuild i London, og vi var selvfølgelig lidt spændte på, hvordan den danske byggebranche ville tage imod det. Men vi har modtaget så mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne, at vi er nødt til at gentage succesen på Building Green i 2013. Vi hæver barren og har i år en målsætning om at nå op på 100 deltagere og over 200 møder, fortæller Kaspar Nielsen fra Enterprise Europe Network, som faciliterer eventen.

Fra initiativtageren, InnoBYG, som blandt andet har fokus på at skabe matchmaking i branchen, er sekretariatsleder Christine Larsen heller ikke i tvivl om værdien af Building Green Connections. Forventningerne til 2013 er derfor store:

- Med erfaringerne og den store opbakning der var fra branchen i 2012, ser vi virkelig frem til i år. For virksomhederne er det en unik mulighed for at få nogle gode projekter og samarbejder op at stå og udvide det faglige netværk. Og vi håber, at endnu flere deltager i år – jo flere deltagere, desto sjovere er det at matchmake både for os og for deltagerne, siger hun.

Vil du være med?
Hvis du har fået lyst til at deltage i matckmakingen, kan du allerede nu oprette en profil på www.greenconnections.dk . I profilen beskriver du, hvem du er, og hvilke ønsker du har til samarbejde.

Fra den 10. september kan du begynde at booke møder med de andre registrerede. Forud for messen får alle deltagere tilsendt en mødeplan og på selve mødedagen afholder man sine bookede møder à 20 minutters varighed.

Du kan deltage i Building Green Connections både den 9. og 10. oktober 2013 under fagmessen for bæredygtigt byggeri Building Green, i Forum. Deltagelse i Building Green Connections er gratis, men kræver tilmelding.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078