23948sdkhjf

Carlsberg Byen skal bygge 22 nye forskerboliger

Carlsbergfondet har indgået en samarbejdsaftale med udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S om 22 nye internationale forskerboliger i Carlsberg Byen.
For at fastholde Carlsbergfondets lange tradition for at kunne tiltrække internationale topforskere på gæstebesøg starter nu samarbejdet om opførelsen 22 forskerboliger i Carlsberg Byen. Boligerne skal støde op til den smukke J.C. Jacobsens Have og bliver nabo til det kommende UCC byggeri og den nye Carlsberg Station i Carlsberg Byen.

Det er udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S, der bygger de 22 boliger, og første spadestik til byggeriet tages i midten af 2014.

Læs mere: 80-100 millioner til forskerboliger i Carlsberg Byen.

- Vi er glade for at have fået en udviklingsaftale på plads med Carlsbergfondet. Aftalen er endnu et skridt i retningen af udviklingen af Carlsberg Byen. Og med de nye forskerboliger rykker vi tættere på visionen om at etablere en levende bydel, der også kan danne centrum for viden og uddannelse, siger direktør i Carlsberg Byen P/S, Morten G. Fossum.

Projekt i harmoni med omgivelserne
Det er det danske arkitektfirma Praksis Arkitekter, der står bag tegningerne til det nye forskerboligbyggeri. De vandt i april 2012 Carlsbergfondets konkurrence om at tegne boligerne, fordi deres bud imponerede ved at nyfortolke og videreføre historien om Carlsberg blandt andet i kraft af byggeriets lyse farve, der går igen i nabobygningen og Carlsbergfondets æresbolig.

Læs mere: 22 nye forskerboliger i bryggerens have.

Den nye forskerbygning kommer altså til arkitektonisk at spille sammen med og udnytte dens særlige beliggenhed mellem J.C. Jacobsens Have med gamle fredede huse og en livlig handelsgade mellem de eksisterende fredede bygninger Tap E og De Hængende Haver. Byggeriets kælder kommer desuden til at huse Carlsbergs arkiv.

- Vi er gået i gang med at fælde træer og indhegne området. Og vi forventer at skulle opføre byggeriet i totalentreprise for Carlsbergfondet, siger Henrik Qvist Jensen, projektchef i udviklingsselskabet Carlsberg Byen.

Byggeriet vil blive de første boliger, der opføres i Carlsberg Byen og forventes at stå indflytningsklar i maj 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094