23948sdkhjf

Carlsberg Byen belønnes for bæredygtig profil

Københavns nye bykvarter, Carlsberg Byen, opnår en sølvcertificering i det danske DGNB-system.
På en konference om bæredygtige bydele har rammelokalplanen for Carlsberg Byen opnået sølv, som er den næstbedste kategori i det danske certificeringssystem for bæredygtighed; DGNB. Konferencen afholdes af Green Building Council Denmark og Naturstyrelsen i netop Carlsberg Byen.

- Vi er stolte over sølvmedaljen, fordi certificeringen har været en stresstest, der har belyst udfordringer i byudviklingen, som vi skal fokusere på. Det har hele tiden været intentionen, at Carlsberg Byen skulle være bæredygtig, og det har vi nu fået vished for, at rammelokalplanen er, fortæller Morten G. Fossum, direktør i udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S.

Når projekter certificeres, kan de alt efter totalscore opnå enten guld, sølv eller bronze. I Carlsberg Byens tilfælde tildelte en uvildig gruppe af tyske eksperter en sølvcertificering til projektet, der endte med en score på 73,5 % ud af 100 %. Præcertificeringen er gyldig i fem år, og en endelig certificering kan Carlsberg Byen opnå, når minimum 75 % af det samlede byggeri står opført.

Det bæredygtige bykvarter
DGNB er oprindeligt et tysk certificeringssystem, der i 2012 blev tilpasset dansk lovgivning og byggepraksis. Ordningen er bygget op sådan, at alle aspekter i byggeriets masterplan og livscyklus vurderes på lige fod.

- Systemet vægter ligeligt mellem miljø, økonomi og sociale aspekter. Det vil med andre ord sige, at bæredygtighed sættes på formel, så det bliver muligt at sammenligne bygninger ud fra et fælles sæt kriterier, forklarer Mette Quist, der er sekretariatschef i Green Building Council Denmark, en non-profit organisation, som arbejder for at udbrede bæredygtighed fra masterplaner i bydele til det færdige byggeri.

Carlsberg Byen er en del af projektet ”Bæredygtige bebyggelser”, der i et samarbejde mellem kommune, udviklere og rådgivere har testet byudviklingsprojektet ud fra 45 kriterier i DGNB’s ordning. Disse spænder fx mellem valg af materialer og byggeriets levetidsomkostninger til forhold for cyklister og områdets renommé.

- Vi valgte at deltage i projektet for at være frontløber på området og få afprøvet rammelokalplanen, men også for at skabe opmærksomhed om Carlsberg Byen over for bl.a. udenlandske investorer, siger Morten G. Fossum.

Masterplanen for Carlsberg Byen vandt i 2009 en førsteplads som verdens bedste masterplan på World Architecture Festival i Barcelona, og bykvarteret bliver det første i Danmark, hvor alle – i alt cirka 3.000 – nye boliger opføres som lavenergibebyggelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079