23948sdkhjf

Arkil lander kontrakt på 83,9 millioner

Licitationen på vedligeholdelse af 500 km veje i Aarhus Kommune er afsluttet med Arkil Asfalt A/S som vinder.
Fra 1. juni 2013 og 15 år frem skal Arkil Asfalt stå for vedligeholdelsen af 500 km. vejstrækning i Aarhus. Aftalen, en såkaldt funktionskontrakt til en samlet pris på 83,9 mio. kr., er netop underskrevet.

Med kontrakten kan Aarhus Kommune nu se frem til en årlig besparelse på godt 2 mio. kr. Hovedparten af vedligeholdelsesarbejdet er hidtil blevet udført på baggrund af et-årige entrepriser, og her har udgiften set over en årrække været omkring 7,5 mio. kr.

- Den årlige besparelse på 1,9 mio. kr. kan vi nu anvende på resten af kommunens veje. Derfor betyder kontrakten også, at der kan ske forbedringer på det øvrige vejnet. Det er en glædelig nyhed for alle trafikanter, som kører på vejene i Aarhus Kommune, siger rådmand Bünyamin Simsek.

Funktionskontrakter med lang løbetid er særlig velegnet til udbud på veje i det åbne land, hvor der typisk ikke sker større ændringer af vejanlægget eller forekommer mange ledningsarbejder. En asfaltentreprenør har derfor mulighed for, at disponere langsigtet på vejnettet og fremrykke investeringer, som kommunen ikke har råd til. Aarhus Kommune forventer derfor, at der vil ske et løft af vejenes tilstand på de udbudte veje.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079